Flot hyldest af Ole Bondo Christensen

Viceborgmester Bettina Ugelvig holdet en rørende tale for Ole Bondo Christensen.

Det væltede ind med gratulanter, da Furesø Kommune holdt afskedsreception for den afgående borgmester Ole Bondo Christensen (S).
Af Mikkel Kjølby
Køen gik på et tidspunkt til midten af atriet på Furesø Rådhus. Tidligere direktører, gamle rivaler, partifæller, byrådsmedlemmer og helt almindelige borgere stod i kø for at give hånd og måske få et kram af Ole Bondo Christensen (S), da der tirsdag eftermiddag var afskedsreception for Furesøs borgmester gennem 16 år. Der var propfyldt med mennesker i kantinen og rådhussalen på rådhuset.
Kommunaldirektør Henrik Studsgaard holdt en lang tale med udgangspunkt i de problemer, som tårnede sig op for kommunen, da Ole Bondo Christensen tiltrådte som borgmester den 1. januar 2010. Det var bestemt ikke småting!
Og så fortsatte det ellers med en strøm af taler om Ole Bondo Christensens betydning for udviklingen af Furesø Kommune, men så sandelig også for helt almindelige mennesker.
Det var bestemt ikke småting!
Ole Bondo Christensen fortsætter i byrådet og tager en ny udfordring som formand for Ældre- og Sundhedsudvalget, så de mange gratulanter har ikke set det sidste til den populære borgmester.

Tidligere gruppeformand for Venstre, Gustav Juul, var i mange år førsteudfordrer til Ole Bondo Christensens borgmesterpost. Han havde taget turen fra Fyn for at hilse på sin gamle rival. I baggrunden den kommende borgmester Nicolai Bechfeldt.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder