Der meldes om 7-10 centimeter sne og mere på vej. Flyvestation Værløse byder på ideelt langrendsføre søndag den 3. januar.
Af Mikkel Kjølby
Klimaet har ændret sig. Der er blevet længere mellem de rigtige vinterdage. Men lørdag den 3. januar 2026 kom der mellem 7 og 10 centimeter på Flyvestation Værløse.
De langstrakte åbne vidder på den militærbase bruges til dagligt af cykelryttere, triatleter, vindsejlere og alle mulige andre.
I januar 2024 blev stedet invaderet af langrendsløbere. Det vil formentlig også ske i morgen, søndag den 4. januar.
Man kan parkere ved Sandet i Kirke Værløse eller på Helikoptervej i Sydlejren. Herfra er det direkte ud til lange taxibaner ud til den 3 kilometer lange landingsbane.
Hvis man skulle trænge til en varm kop kaffe eller kakao, er der åbent i caféen Shelter 214 i flyvestationens østligste hjørne ved Søndersø.







