Fødselsdag – John Frandsen 70 år

John Frandsen fylder 70 år den 13. marts 2026.

Organist og komponist John Frandsen, fylder 70 år den 13. marts 2026.
Af Mikkel Kjølby
John Frandsen er uddannet fra Aarhus Universitet med hovedfagseksamen i musik, dertil kirkemusikalsk diplomeksamen fra Det Jyske Musikkonservatorium og diplomeksamen i komposition. John Frandsen virkede som lærer ved forskellige uddannelsesinstitutioner i Aarhus og på Fyn.
John Frandsen tiltrådte som organist ved Farum Kirke i 1993 og skiftede to år senere til Stavnsholtkirken, hvor han lige siden har spillet på det visuelt imponerende orgel skabt af Frobenius til Spreckelsens markante arkitektur i Stavnsholtkirken ved indvielsen i 1985.
I 1998 stiftede han sammen med organistkollegaen Allan Rasmussen kammerkoret Convivium, bestående af sangere fra Farum Sogn.
I starten af 2025 fratrådte han sin stilling for at koncentrere sig stillingen som direktør for Underholdningsorkesteret, hvor han fik kontrakt frem til udgangen af 2027, men allerede i sommeren 2026 kaldte hans kreative side på ham. Han opsagde sin stilling fra. 1. juli 2026 for at vende tilbage til sit kreative virke som komponist og kirkemusiker.


John Frandsen har en omfattende musikproduktion bag sig i mange genrer, både som vokal- og instrumentalkomponist, bl.a. hovedværket Requiem, som blev bestilt og uropført af DR Radiosymfoniorkestret i 2013 og 10 operaer inkl. den store symfoniske helaftensopera I-K-O-N™til Det Kgl. Teater, Gamle Scene (2003), kammeroperaerne 1/2leluja, baseret på Ivar Gjørups tegneserie Egoland (Aarhus Sommeropera 2013), Et dukkehjem, efter Henrik Ibsens dramaklassiker (Teater République 2015) og Martyriet, baseret på digterpræsten Kaj Munks skæbne (Den Kgl. Opera, Takkelloftet 2017). Han er én af landets mest erfarne operakomponister.
John Frandsen har også en mangeårig ledelsesmæssig og organisatorisk erfaring. Han er tidligere formand for Dansk Komponist Forening (1999-2008) og næstformand for Statens Kunstråd (2011-13). Han har også været formand for bl.a. KODA Dramatik (2000-13), præsident for Nordisk Komponistråd (2004-07), vicepræsident for European Composers’ Forum (2006-09), bestyrelsesformand for Edition Samfundet og Vokalgruppen Ars Nova (2006-09), bestyrelsesformand for Dacapo/Edition S, og han har været programchef for Danmarks Underholdningsorkester 2015-2024 og direktør sammesteds siden august 2024.
John Frandsen blev gift med operasangerinden Kirsten Grove i 1985. De har sønnen Morten Grove Fransen, som er kontratenor.
Parret bor fortsat i et smukt gammelt hus i Farum Landsby.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder