Mandag den 1. juli var en festdag for Sydlejren og Jonstrup. Det var premieredag for den nye Buslinje 153. Nu bliver Bus 152 i stedet beskåret til timedrift.
To borgmestre og en viceborgmester var med den første bus til Sydlejren. Mindre end to måneder står det klart, at den nye Bus 153 får den konsekvens at Bus 152 beskæres fra halvtimesdrift til timedrift.
For det centrale Jonstrup går regnestykket nogenlunde ligeligt op. Der vil være bus fra Jonstrup til Værløse og Måløv St. hver halve time. Forskellen et blot, at ruten til Måløv skiftevis går igennem Måløv og Sydlejren.
Det kan læses af Natur- og Klimaudvalget anbefalinger til busbestilling til Movia, som endeligt skal vedtaget i september måned. Busbestillingen indeholdt en markant besparelse fra 20 minuttersdrift til timedrift på Bus 151 fra Værløse til Kirke Værløse. Det skete naturligvis ikke uden sværdslag. Enhedslisten og Radikale Venstre stemte imod besparelserne. Socialdemokratiet, Konservative og Venstre stemte for.
I Jonstrup var manøvren nærmest forventet. Jonstrup 89s formand, Bo Søgaard, havde set den i kortene, da åbningen af Bus 153 blev fejret.
– Furesø kommune har ambitioner om at understøtte et attraktivt kollektivt transportsystem for at fremme borgernes grønne mobilitet. Det kan derfor synes som et tilbageskridt for borgerne i Jonstrups at halvere busdriften på Bus 152. Jonstrup ’89 ser dog mulighed for at kombinere busbetjening mellem Bus 152 og den nye Bus 153 omkring Sydlejren, så de fleste borgere i det centrale Jonstrup også fremover vil opleve halvtimesdrift til Værløse og Måløv, siger Bo Søgaard.
Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest