Forebyggende indsats på Bymidten

Driftsgårdens personale var mandag morgen i gang med at sikre baldakinerne på Værløse Bymidte.

Sneen er ved at tø, men det giver også udfordringer. Driftsgården folk ryddede i morges baldakinerne på Bymidten.
Af Mikkel Kjølby
Efter flere måneders hårdt arbejdspres kan de ansatte på Driftsgården begynde at se enden på kvalerne med snerydning, sort is, saltning osv.
Mandag morgen lavede Driftsgårdens ansatte en forebyggende indsats på Værløse Bymidte, hvor tunge snedyner truede med at falde ned fra de store baldakiner på Den Røde Plads.
– Det er farligt, når det tør, da sneen og isen ryger ned i hovedet på folk. Det ryger ned fra mange tage. Det var en forebyggende indsats, fortæller Gert Klausen, driftsleder på Driftsgården.


Selvom sneen forsvinder, er der nye opgaver.
– Nu skal vi grave frit ind til nogle riste, så der ikke danner sig store søer på vejene, fortæller Gert Klausen.
Kommunens asfalthold kan også se frem til en række opgaver, da vintervejret har givet en masse huller i vejene.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder