Værløse Bio har forpremiere på storfilmen om General Eisenhowers umulige valg op til D-dag. Filmen er en del af Biografklub Danmark.
Biografdirektør Tine Kirkeballe har som bestyrelsesmedlem i Biografklub Danmark været med til at udvælge denne sæsons film.
Tirsdag den 8.9 kl. 17.5 har Værløse Bio forpremiere på den næste Biografklub Danmark-film Pressure.
Filmen har officiel premiere to dage senere den 10.9.
Andrew Scott, Brendan Fraser, Kerry Condon og Damian Lewis spiller hovedrollerne I Pressure.
I de tre intense døgn op til D-dag står General Dwight D. Eisenhower (Brendan Fraser) og chefmeteorolog James Stagg (Andrew Scott) over for et umuligt valg. De skal beslutte, hvornår de allierede skal indlede historiens største søbårne invasion. En enkelt fejl kan koste tusindvis af liv og ændre krigens udfald. Pressure fortæller den sande historie om en altafgørende vejrudsigt og de mennesker, hvis mod, viden og handlekraft blev udslagsgivende for D-dag.







