Jonstrup Jazz Festival byder på et flot jubilæumsprogram. Det kan aflæses i antallet af solgte billetter.
Publikum har taget godt imod programmet til Jonstrup Jazz Festival. Allerede nu er der solgt flere billetter end på samme tidspunkt sidste år, så det tegner bestemt positivt.
Der kan stadig købes billetter med rabat i forsalg frem til den 13. august. Det er også muligt på forhånd at sikre sig JazzBrunch’en søndag formiddag og købe Jonstrup Jazz festivals genbrugsøl- og kaffekrus, som sparer miljøet for en masse plastik, her: https://jonstrup-jazz.dk/kob-billetter/
Hvis du er en af de spontane, så sælges resterende billetter ved indgangen fra fredag den 14. august kl. 17.
Årets koncertnavne på scenen mellem de smukke gamle seminariebygninger er Gunhild Carling & Carling Family, Sonika, Blues Brothers Souvenir Show, Tuesday Night Brass Band med street parade og koncert, Lea Havelund & Mads Søndergaard, Grønvad/Søndergaard Quintet Plays, Jan Glæsel & Rumors Corner med Funk & Soul Party Night, Rêve Bohème, Børnejazz: På Tirsda’, På Tirsda’ og Daimi & Louisiana Jazzband med Jubilæumsswing.
Glæd dig til en spændende kunstudstilling med lokale og regionale kunstnere, der arbejder med maleri, keramik, glaskunst, smykkekunst, fotografi, akvarel og upcyclingkunst. Mød bl.a. Holger Poulsen, Christina Christiansen, Paula Ragas (Raglas), Lisa Damsgaard, Bodil Møller, Olav Johannisson, Henrik Lund, Judit Oxlund, Christel Erschen og Solvej Christina Schade-Andersen.
På Børnenes Festival kan der bruges masser af tid på de mange aktiviteter for børn i alle aldre. Børnene kan udfolde sig kreativt i Billedskolen, forvandle sig med ansigtsmaling, hoppe løs i hoppeborgen eller være med i Hatteteater, deltage i eventyrridder-workshops, stenhugning og glaskunst samt baskettræning.
Jonstrup Jazz Festival finder sted fra 14. til 16. august på Jonstrup Gamle Seminarium, Jonstrupvangvej 150, 3500 Værløse.
For mere information: https://jonstrup-jazz.dk/ eller følg Jonstrup Jazz Festival på Facebook, hvor siden løbende bliver ajourført.







