Miljørådets borgermøde fik sat spot på at fortidens mad måske er fremtidens mad. En portion gule ærter gjorde pointen helt klar.
Miljørådet i Furesø Kommune inviterede til åbent borgermøde tirsdag den 30. september på rådhuset i Værløse. Det var samtidigt et gratis tilbud om at kunne spise med og indtage den klassiske ret gule ærter med tilbehør af svineskank og medisterpølse. Det var en stor succes, der også havde tiltrukket flere glade politikere, selv om arrangementet ikke trak unge til.
– Det er en skam, at der ikke kom mange yngre” siger Charlotte Søllner Hernø, der er formand for Miljørådet. ”For det er en genial ret, der er sund, proteinrig, smager godt og er baseret på en hjemmehørende afgrøde, der tilfører jorden essentielt kvælstof. Og så var oplægsholderne virkeligt vidende og inspirerende.
Fra ærter til kål og kartofler til komfuret, ovnen og kødhakkeren
De to inviterede oplægsholdere supplerede hinanden godt. Madhistoriker Nina Bauer fortalte veloplagt og engageret om den klimavenlige madkultur fra før industrialiseringen, og hun nævnte blandt andet, at flækærter, som bruges til gule ærter, har været dyrket i Danmark siden bronzealderen. Hun gjorde også de forsamlede klogere på, hvornår forskellige kålarter blev en del af den danske madkultur og at jordæbler, som kartofler i sin tid blev kaldt, ikke blev opfattet som menneskeføde, men blev brugt som foder til svin. Først omkring 1890’erne begyndte man at blive glad for kartoflen i de danske køkkener.
Nina Bauer kom således vidt omkring i madhistorien. De helt store opfindelser skete, da komfuret blev almindeligt i 1800-tallet og dermed også ovnen samt kødhakkemaskinen, som kom til at demokratisere køkkenet.
Kultiverede proteiner baseret på stamceller eller fermentering
Trine Langvad, der er rådgiver for fødevarer og bioressourcer i Rådet for Grøn Omstilling, kom med et bud på, hvordan fremtidens fødevarer og fødevaresystem kan se ud. Og hun gjorde det ganske klart for alle tilstedeværende, at vi kommer til at opleve ændringer. For i takt med at verdens befolkning stiger ses samtidigt en klar tendens til større efterspørgsel efter kød. Men kødproduktion indebærer, at der skal inddrages endnu mere jord for at kunne dyrke afgrøder til at fodre dyrene med. Planeten er under større og større pres og det går ikke.
Der er således ingen tvivl om, at vi er nødt til at spise mere planterigt. Fremtidens fødevarer kan komme til at se helt anderles ud, end det vi kender til i dag, og kan blive produceret på alternative måder, som ikke belaster kloden i samme grad.
Trine Langhede kom vidt omkring emner som laboratorieskabt protein, som man også kan kalde kunstigt kød. Alternative proteiner kan i fremtiden være plantebaserede, kultiverede proteiner baseret på stamceller fra dyr, der samles til kød, eller være et resultat af præcisionsfermentering. Forskerne er allerede i fuld gang.
– Vi kan i mellemtiden og af hensyn til klimaet godt lade os inspirere af en klassisk gammel ret som gule ærter, med eller uden kød. Af hensyn til os selv, vores sundhed og planetens grænser. Gule ærter eller flækærter indeholder nemlig 22 procent protein pr. 100 gram, og det er næsten det samme som kød. Der er således en klimamæssig gevinst ved at lade sig inspirere af den nære fortids mad, siger en tilfreds formand.
