Fra rødhåret til gråhåret – forløsning til Værløse

Træner Martin Beck er blevet gråhåret af tiden i Værløse, men lørdag kom den forløsende sejr.

Værløse Boldklub holdt krisemøde tirsdag. Lørdag blev det til sæsonens første sejr.
Værløse Boldklubs førsteholdstræner Martin Beck nævner indimellem, at han var rødhåret, da han startede i Værløse Boldklub forrige sommer. I dag er han gråhåret.
Prøvelserne har været store. Ikke mindst i starten af denne sæson, hvor Værløse har lagt ud med tre nederlag på stribe.
Efter sidste weekends nederlag I Herstedøster indkaldte træneren til krisemøde tirsdag.
Tre hold rykker med sikkerhed ud af Serie 1. Lundtofte er tredjesidst og altså det hold Værløse skal holde bag sig og helst et til.
Det var derfor noget bekymrende, da Lundtofte kom foran efter seks minutters spil på et flot med en tæmning og et spark oppe i målet.
Heldigvis for Værløse kom der så en stribe standardsituationer, hvor der kom returbold. Mathias Preuthun scorede to gange, og Nicolai Weiergang -Olsen en enkelt gang indenfor ti minutter.
Så lignede en vinder, men et langt indkast blev ikke clearet og så reducerede Lundtofte til 3-2, og få minutter senere kom Værløse en mand i undertal i ti minutter med et gult kort.
Først omkring en times spil kom den forløsende scoring. Et fladt frisparksforsøg blev halvklaret af gæsternes målmand, og så stod alle og kiggede – med undtagelse af Mathias Vagner-Nielsen, som prikkede bolden i mål.
– Det var en forløsning med en sejr. Vi har virkelig kæmpet med det. Jeg indkaldte til krisemøde, fordi der var kommet en negativ indstilling, og så melder folk sig lidt ud. Med sejren i dag er vi 14 foran Lundtofte og syv point foran Frederiksværk, som er fjerdesidst. Vi kigger kun nedad i tabellen, siger Martin Beck.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *