Furesø vil bruge 1 mio. kr. på forberedelse af naturpark ved Farum Sø

Dette er indtil videre det eneste visuelle materiale om projektet, som går ud på at indhegne Baunesletten til fordel for græssende dyr. Skitse: Furesø Kommune.

DN Furesøs forslag om en sammenhængende naturpark fra Baunesletten i Værløse igennem Ryet Skov og Præsteskov til Sortemosen og Præstegårdsjorderne i Farum fik en varm modtagelse af Furesøs byrådspolitikere. Der er opbakning til planen om at have græssende dyr i hele området fra alle partier.
Men der forestår et stort planlægningsarbejde. Det meste af skoven ejes af Naturstyrelsen, som har udlagt det til Urørt Skov og så ejes en stor del af området ved Farum af Farum Sogn. Begge parter skal acceptere forslaget, som omfatter indhegning  af hele området, så der kan gå græssende dyr. 
Nu skal Udvalget for Natur- og Klima på deres næste møde tage stilling til forvaltningens indstilling om at bruge 1 mio. kr. på de forberedende arbejder.
Aflønning af projektmedarbejder (250.000 kr.). Etablering; opsætning af hegn, indkøb af dyr, dyreskjul, mm. (300.000 kr.), Rådgivning og øvrig vidensindsamling (100.000 kr.). Baseline monitering (150.000 kr.). Forundersøgelser etablering af naturlig vandstand og øvrige biodiversitetsfremmende tiltag (200.000 kr.).
Projektet skal undersøge potentiale og muligheder for at skabe et større sammenhængende naturområde med naturpleje i form af naturlig græsning med store planteædere, naturlig vandstand og plads til mere naturlig dynamik og forstyrrelse. Målet er at opsætte hegn inden udgangen af 2024 og at sætte dyr på arealet primo 2025.

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

2 kommentarer til “Furesø vil bruge 1 mio. kr. på forberedelse af naturpark ved Farum Sø”

  1. Jesper Bech

    Er det 1 april?
    Hvis man vil hegne hele det område ind og sætte køer på græs, så bliver naturen da først ødelagt.
    Hvad er der galt med de dyr som allerede er i området og ikke behøver indhengning?
    Det er underligt at DN mener at naturfredning er ensbetydende med at indføre landbrugsdyr.

  2. Klaus Lund Nielsen

    En vild god ide og et fantastisk projekt, men kke uden forudsætninger: Først: Dyrene skal (naturigvis) være “vilde” dvs uden menneskelig indblanding året rundt, specielt uden vinterfordring fra forvildede kvindfolk, der ikke har forstå ideen. Andet: Ingencykler overhovedet i indhegningen. , gælder også mounten-bikes. Tredie: Ingen hunde – overhovedet. Erfaring er at ca. halvdelen af alle hunde bliver spillet løs, hvod er burde (skal) gå i kort snor.

Der er lukket for kommentarer.