Alt Om Furesø har stillet borgmester Ole Bondo Christensen (A) seks spørgsmål om den forestående proces, hvor Furesø Kommunes ønske om hel eller delvis eftergivelse af Furesø-Gælden skal behandles af SVM-regeringens topministre.
Af Mikkel Kjølby
Det kom sådan lidt ud af den blå luft. I kølvandet på den socialdemokratiske partileder Mette Frederiksens turne til kommuner ledet af en partikollega lancerede borgmester Ole Bondo Christensen et ønske om mere støtte til afvikling af Furesø-gælden.
Det har ført til en skrivelse til regeringstoppen. Den er sendt til Indenrigsminister Sophie Løhde (V), Finansminister Nicolai Wammen (A) og med kopi til Statsminister Mette Frederiksen (A).
Skrivelsen er underskrevet af borgmester og samtlige gruppeformænd i Furesø Byråd. Her udtrykkes et ønske om hel eller delvis eftergivelse af den 1,7 mia. kr. store restgæld fra Farum-tiden eller yderligere statsstøtte frem til gælden er afviklet i 2040.
Det kan man læse mere om i denne artikel: Furesø søger om eftergivelse af Furesø-gælden.
Den nuværende Furesø-aftale var en endelig aftale, hvor Furesø blev kompenseret gennem differentieret skat i Farum samt statsstøtte, som var høj i årene frem til 2022 og derefter lavere. I 2023 faldt statsstøtten fra 85 mio. kr. til 35 mio. kr. I 2030 bortfalder den sidste statsstøtte, men Furesø skal fortsat afdrage 124 mio. årligt frem til 2040. Disse betingelser har været kendt siden aftalen blev indgået i 2010.
Inden da fik tidligere borgmester Jesper Bach (V) og viceborgmester Susanne Mortensen (C) indført en passus om, at Furesø skulle have en økonomi på niveau med sammenlignelige kommuner. Denne passus kommer ifølge borgmesteren i spil pga. de stigende udgifter til bl.a. udligningsordningen.
Alt Om Furesø har stillet borgmester Ole Bondo Christensen seks spørgsmål i forbindelse med Furesø Kommunes ønske om eftergivelse af Furesø-gælden.
Spørgsmål: Statsstøtten til afvikling af Furesø-gælden udløber om fem år. Hvorfor vil borgmesteren genforhandle nu?
– Der er tale om rettidig omhu, og allerede nu kan det jo konstateres at udgifterne til renter og afdrag på Furesøgælden i meget væsentlig grad overstiger særtilskuddet.
Hvilket lovgrundlag mener borgmesteren, at der er for, at der kan ske en genforhandling af Furesø-gælden?
– Der er ikke tale om en genforhandling af Furesøaftalen. Der er tale om, at vi retter henvendelse til regeringen i et spørgsmål, der har særlig interesse for os. Det er der mange fortilfælde for, at vi og andre kommuner har gjort før.
Hvordan skal en genforhandling finde sted efter Furesø Kommunes mening?
– Der er ikke tale om en genforhandling men om, at vi for de relevante ministre vil forelægge de særlige forhold omkring Furesøgælden
Har borgmesteren fået nogle indikationer på, at en genforhandling er en mulighed?
– Det er vores indtryk, at regeringen generelt er lydhør over for de spørgsmål, som vi har rejst gennem tiden – herunder i forhold den store gæld fra før kommunesammenlægningen.
Hvordan er forvaltningen/borgmesteren kommet frem til, at man har betalt 620 mio. kr. mere i renter og afdrag, end man har fået i indtægter?
– Ved at sammenholde provenuet fra særskatten og særtilskuddet på den ene side med udgifterne til renter og afdrag på gælden fra før kommunesammenlægningen på den anden side.
Hvordan er Furesøs serviceniveau i forhold til sammenlignelige kommuner?
– For visse forvaltningsområder, har Furesø et lavt udgiftsniveau pr. borger, hvis vi sammenligner os med andre kommuner. Det gælder eksempelvis beskæftigelses-, sundheds- og ældreområderne og på administrationsområdet ligger vi lavt i sammenligning med kommuner i hovedstadsområdet. Vi ligger gennemsnitligt, når det handler om børne- og skoleområdet. Vi har ligget relativt højt på det specialiserede voksenområdeområde, men er på vej ned i tabellen. Vi ligger højt, når det handler om kultur- idræts- og fritidsområdet.
