Furesø Kommune holder skoler og dagtilbud åbne

Furesø Kommune holder dagtilbud og skoler åbne fredag den 6. februar. Arkivfoto.

Centerchef Per Christensen oplyser, at Furesø Kommune forsøger at holde skoler og dagtilbud åbne fredag den 6. februar.
Af Mikkel Kjølby
Det kraftige snevejr torsdag den 5. februar fik Furesø Kommune til at sende en besked til forældrene over Aula sent om aftenen. Her blev de bedt om at holde øje med Aula fredag morgen.
Centerchef i Furesø Kommune, Per Christensen, oplyser tidligt fredag morgen, at man som udgangspunkt holder skoler og dagtilbud åbne.
– Udgangspunktet er at vi holder åbent, og at vi gør det så godt som vi kan med de medarbejdere, der kan nå frem. Vi skal under alle omstændigheder give mulighed for nødpasning, lyder det fra Per Christensen.


Forældrene kan forvente at få opdateringer fra lederne af dagtilbud og skoler om, hvordan de skal forholde sig.
– Lederne skal lokalt tage bestik af bemandingssituationen og eventuelt samle aktiviteter/undervisningen på tværs af stuer/årgange. Det kan være en mulighed at lave onlineundervisning for de ældste elever, hvis ikke I har medarbejdere nok, forklarer Per Christensen.
Egeskolens 10. klassecenter har aflyst undervisningen fredag.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *