Furesø mister endnu en centerchef

Louise Piester stiger i graderne. Fra Centerchef i Furesø Kommune til Direktør i Dragør Kommune. Foto: Furesø Kommune.

Louise Piester tiltræder som direktør i Dragør Kommune den 1. juni.
Efter to og otte måneder som Centerchef for By og Miljø i Furesø Kommune skifter Louise Piester til en stilling som direktør i Dragør Kommune. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Dragør Kommune.
Louise Piester er uddannet cand.jur. fra Københavns Universitet og er i gang med en master i strategisk byplanlægning ved Det Kongelige Akademi.
 -Jeg er glad og stolt over at blive en del af Dragør Kommune, hvor jeg både får mulighed for at bringe mine erfaringer i spil og være med til at udvikle løsninger tæt på borgerne. Jeg brænder for at skabe resultater gennem samarbejde, tydelig retning og inddragelse, siger Louise Piester i pressemeddelelsen og tilføjer:
– Det betyder meget for mig at vende tilbage til Dragør, hvor jeg har rødder og stærke minder fra min barndom og ungdom.
Louise Piester er 51 år, gift, har to voksne børn og bor i Holte.
Der er altså tale om et regulært karrierespring fra centerchef til direktør.
Furesø Kommune gennemførte i september 2024 en omstrukturering af organisationen på rådhuset. Her blev antallet af centerchefer skåret ned fra otte til tre.
Louise Piester fik i den forbindelse et lidt større ansvarsområde.
Furesø Kommune leder i forvejen efter en ny centerchef til Center for Beskæftigelse, Forebyggelse og Sociale.
Kommunens ledelse indgik for en måned siden en gensidig fratrædelsesaftale med Sara Birch Claces. Centeret passes midlertidigt af tidligere regionsdirektør Katja Kayser, indtil man har fundet den rette profil som centerchef.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *