Furesø Open, Veteran DM og 100 års jubilæum. Stort år for HVT

Sydbank Furesø Open er landets største tennisturnering. I eliterækkerne er der en usædvanligt stor præmiesum med 12.000 kroner til vinderen.

I tenniskredse er Hareskov-Værløse Tennisklub særlig kendt for at have landets vel nok flotteste anlæg. Her er der holdt danske mesterskaber et utal af gange, men de seneste år har klubben satset på landets største tennisturnering Sydbank Furesø Open med over 500 deltagere.
I år kommer der til at ske ekstra meget på de røde grusbaner imellem bøgehækkene i Værløse.
Klubmanager Kristian Grøn forklarer:
– 2024 er et ganske særligt år for HVT, idet klubben fejrer 100 års jubilæum. Udover en stor fest fejrer vi det med to store turneringer. Vores egen Sydbank Furesø Open i uge 27 og Veteran-DM i uge 32. Begge turneringer appellerer stærkt til vores egne medlemmer, siger Kristian Grøn.
Han er allerede i fuld gang med planlægningen af Sydbank Furesø Open 2024. Igen i år med en række tiltag for at skabe hygge og tennisglæde på anlægget.
– Furesø Open er landets største tennisturnering. Her dyster elitespillerne side om side med motionisterne og de allermindste tennisspillere. Det er en fejring af tennissporten,forklarer Kristian Grøn.
Man kan følge forberedelserne på facebooksiden: Furesø Open.

Veteran DM og jubilæumsfest
Klubbens 100-års jubilæumsfest holdes den 9. august og bliver et brag af en fest.
I de dage vil der i forvejen være en masse aktivitet på anlægget, idet Hareskov-Værløse Tennisklub er vært for veteran-DM i uge 32.

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest