CEPOS har gennemgået skolernes evne til at få eleverne til at bestå 9. klasses eksamen i forhold til forventningerne. Furesø Kommune er i den nederste tredjedel. Næsten 10 procent består ikke eksamen.
Af Mikkel Kjølby
Tænketanken CEPOS er på banen med en analyse af de 98 kommunernes evne til af løfte andelen af elever, som består afgangsprøven i 9. klasse. CEPOS kæder det sammen med socio-økonomisk statistik, som indikerer, hvor stor en del, som må forventes at bestå.
I Furesø Kommune burde 91,8% af eleverne bestå 9. klasses afgangseksamen, men tallene viser, at blot 90,8 reelt gjorde det i 2024. Til sammenligning bestod 92,8% af eleverne i Allerød Kommune.
Næsten 10 procent af en årgang på 550 elever står altså uden 9. klasses afgangseksamen.
De har mulighed for at prøve i 10. klasse og prøve at få afgangseksamen af den vej, men ellers kommer videre til andre tilbud eller kommer i lære.
Et 2-tal i dansk, engelsk og matematik er forudsætningen for at læse videre i uddannelsessystemet.
Furesø Kommune lander dermed i den nederste tredjedel i forhold til kommunernes evne til at få elevernes til at bestå 9. klasses afgangseksamen.
Beståelsesandelen varierede fra 72 pct. (Lolland) til 94 pct. (Dragør) i 2024. Beståelsesløfteevnen varierede fra -5,2 pct (Odsherred) til 6,1 pct. (Brøndby).
Odsherred, Morsø, Lolland, Herlev og Viborg kommune havde i 2024 den laveste beståelsesløfteevne. Omvendt havde Brøndby, Køge, Billund, Tønder og Albertslund den højeste beståelsesløfteevne.
Ifølge undersøgelsen er der ingen direkte generel sammenhæng mellem beståelsesløfteevnen i folkeskolens normalklasser og henholdsvis, andelen af uddannede lærer, andelen af elever i folkeskolen, omkostninger pr. elev, elevtrivsel, elevfravær og inklusionsgrad.








1 kommentar til “Furesøs skoler i den nederste tredjedel”
OM Furesø folkeskolers ringe resultat i Folkeskolens Afgangsprøve: Det er uacceptabelt, at Furesø folkeskoler ligger i de nederste tredjedel Furesø forældres (skatteborgernes) uddannelsesniveau taget i betragtning. Al empiri på området kan føres tilbage til forældres/hjemmets uddannelsesniveau.
Hvad agter byrådet at gøre? Fortsat at styrke privatskolerne?