Det vilde vintervejr gik udenom Furesø, som kun fik et let omgang snevejr. Driftsgården er rustet til tænderne med 160 tons salt.
Af Mikkel Kjølby
For et par vintre siden slog Kong Vinter til med en ordentlig omgang. Først sneede, så var der tøvejr og så kom der hård frost. Det gav store skader på vejene overalt i Furesø Kommune.
Nu er det atter vinter og prognoserne spår om sne og frost. Det skulle blive minus syv grader i uge 2.
Driftsgården i Furesø Kommune var forberedt. Der var bestilt salt hjem til i fredags og der kommer mere mandag. I alt 160 tons salg.
Overgartner Christina Kastrup Madsen har vintervagten.
– Vi har gjort, hvad vi kunne. Den har drillet lidt, fordi prognosen svinger i mellem at give rigtig meget sne og kun en lille smule. Da det startede i går (fredag red.), valgte vi at køre hovedvejene og de store hovedcykelstier. I morges var alle ude at køre, og vejene er ryddet, men der skulle lidt mere drys i løbet af lørdag, fortæller Christina Kastrup Madsen, som havde 16 ansatte og enkelte entreprenører ude af rydde sne.







