Furesøs U13-piger vandt pokalfinale

Furesø Håndboldklubs U13-piger er pokalmestre.

U13-pigerne fra Furesø Håndbold vandt sidste lørdag den sjællandske pokalturnering.
I Bavnehøj Arena vandt Furesø pokalfinalen med hele 35-12 over HUK (Hørsholm-Usserød-Kokkedal).
Furesøs hold buldrer også igennem den normale turnering. I U13 AA er der tre puljer. Furesø har vundet fem kampe og er sikret førstepladsen i pulje 3 inden sidste runde. Dermed skal holdet spille Final 3 i weekenden den 13/14. april. Modstanderne bliver de andre puljevindere. Det bliver Greve og så enten Raklev eller Hillerød.
Til gengæld springer holdet det uofficielle DM over. Furesøpigerne skal med resten af klubbens ungdomsafdeling til Påske Cup i Skive, hvor de kan møde hold fra Jylland eller udlandet.
Holdet består af: Vida Schwartzbach Nodal, Frederikke Weywadt, Selma Petrine Glintborg, Emma Thimm Frimand, Sarah Sonne Rasmussen, Sara Boni, Martha Svendsen, Emilie Broløs Olsen, Sidsel Ramtung Fedders og Mollie Fischer. Trænerteamet består af Henrik Sahlberg, Anette Saldern Elgaard og Ronja Levisen.

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest