Gaslugt i boligkvarter – Beboere evakueret

Med ni års mellemrum har der været skuddramaer ved Læssevej. Foto: Rigspolitiet.

Tirsdag morgen bød på lidt drama i Boligafdeling Hesselbo på Sækkedamsvej. Beboerne i de lige numre blev evakueret i et kort tidsrum.
Ude på Sækkedamsvej er man i fuld gang med at udskifte gas med fjernvarme. Det gav lidt ekstra drama tirsdag morgen.
Nordsjællands Politi fik klokken 8.32 en melding om, at der lugtede af gas på Sækkedamsvej i Værløse. Værløse Almennyttige Boligselskab udsendte herefter SMSer til beboerne i de lige numre, som blev bedt om at forlade deres hjem.
Politi og brandvæsen kom til åstedet ved Sækkedamsvej nummer 6. Klokken 9.19 kom der melding om at gasledningen var sikret. Klokken 9.26 fik beboerne lov til at vende tilbage til deres boliger.
– I tilfælde af et gasudslip, evakuerer man folk for deres sikkerheds skyld, hvis gassen skulle blive antændt. Det er en sikkerhedsforanstaltning, fortæller Nordsjælland Politis pressevagt.
Formanden for Afdeling Hesselbo, Niels Teinhart forklarer:
– I forbindelse med konvertering til fjernvarme får montøren skåret i rør, hvor der stadig er gas på installationen. Man måtte opfordre alle i de lige numre til at forlade område. Da der var en tydelig gaslugt i hele område, lyder det fra Niels Teinhart

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder