Værløse Badmintons Mai Surrow og Julie Finne-Ipsen oplevede et af karrierens højdepunkter ved Denmark Open.
Såvel Mai Surrow som Julie Finne-Ipsen har været med længe. De har været igennem op- og nedture, skader og triumfer.
Ved Denmark Open i Odense kom en af de belønninger, som skal til indimellem.
I første runde stod de overfor verdensranglistens nummer 19, de thailandske Aimsaard-søstre. Umiddelbart en for stor opgave for Surrow og Finne-Ipsen, som er nummer 48 på verdensranglisten.
Inde på banen var styrkeforholdet dog helt anderledes.
Værløse Badmintons damedouble vandt med 21-10, 21-15.
Det bragte dem frem til en kamp imod det topseedede kinesiske par Sheng Shu Liu og Ning Tan, som tog sølvmedaljer ved de olympiske lege i Paris. Det blev til kinesisk sejr på 21-12, 21-16.
Mai Surrow tog også en mixeddouble sammen med Mattias Thyrri. Det blev til sejr over et skotsk par og derefter nederlag til et par fra Taiwan.
Amalie Cecilie Kudsk hentede også en sejr i mixeddouble. Sammen med Rasmus Espensen blev det til sejr over et engelsk par for derefter at møde overmagten i form af Feng og Huang fra Kina.
Amalie Cecilie Kudsk og Signe Schultz-Nielsen var også med i damedouble, men tabte i første runde til Sara Thygesen og Maiken Fruergaard.
Julie Dawall-Jakobsen tabte i første runde til Mia Blichfeldt.
Gigantisk optur for Mai og Julie
Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest