Politi og brandvæsen rykkede søndag den 6. april ud til en naturbrand i Trevangskvarteret.
Af Mikkel Kjølby
Frederiksborg Brand & Redning – Station Farum – rykkede søndag den 6. april kl. 15.10 ud til en naturbrand på Trevangsvej i Farum.
– Naturbranden er sket i Farum, hvor en mand har tømt aske fra et pillefyr ud på en mark med tørt græs, hvorefter der opstod brand. Den 52-årige mand troede ikke, der var gløder i asken. Han blev sigtet for overtrædelse af beredskabsloven, oplyser Nordsjællands Politi.
Branden var dog slukket, da brandvæsenet nåede frem til stedet, hvor man i stedet foretog et eftersyn med termisk kamera.
.







