Det vrimler med udskårne græskar og uhyggelige mere eller mindre naturtro spindelvæv, edderkopper og uhyggelige skeletter rundt omkring i Furesø, Fejring af halloween er i sin nuværende form primært kommet til os fra USA for omkring 30 år siden, men er oprindeligt en meget gammel keltisk og førkristen tradition, som senere blev annekteret af den katolske kirke.
Af Charlotte Søllner Hernø
Fastelavn er næsten blevet overhalet af halloween hvad angår udklædning, udvendig udsmykning af huse og butikker samt salg af alt, hvad der hører sig til, herunder græskar i alle størrelser. Halloween er både populært blandt børn og legesyge voksne og i mindst lige så høj grad af butikkerne. Og som man kender det fra fastelavn, går børn fra hus til hus for at tigge om slik, ligesom vi kender det fra den danske rasle-tradition. Men hvad handler det egentligt om?
Traditionen med at fejre halloween går formentlig så langt tilbage som til det keltiske nytår, samhain, der faldt mellem den 31. oktober og 1. november. I den britiske folketro blev denne nat betragtet som en særlig nat, hvor de afdøde kortvarigt kunne besøge de levende slægtninge. I oldtiden blev natten i Irland og Skotland markeret med bål, der dels tjente til at lede de døde den rette vej og dels skulle holde uønskede mørke kræfter borte. Ifølge folketroen er allehelgensaften den aften, hvor også hekse, genfærd og mørkets magter er løse for at vanære og håne de helgener, der festligholdes på allehelgensdag.
Da kristendommen blev indført på de britiske øer i 800-tallet inkorporerede den katolske kirke traditionen og indførte en fællesfejring af alle helgener, nemlig allehelgensdag den 1. november. All Hallow’s Eve, aftenen før allehelgensdag, blev over tid forkortet til halloween.
Helligdagen var traditionelt, før kirken og kristendommen annekterede den, en dag med hedenske traditioner og festligheder i en række nordeuropæiske lande. Pave Gregor den IV flyttede den kristne allehelgensdagsfest fra den 13. maj til den 1. november.
Traditionen kom med indvandrere til Amerika
Halloweenfejringen kom til USA i 1800-tallet sammen med de mange indvandrere fra især Irland og Skotland. Den har siden spredt sig til mange andre lande, herunder Danmark, hvor der ikke er så stærk en tradition for at mindes de døde overalt. Dog praktiseres det i de fleste kirker at nævne årets døde den førstkommende søndag efter allehelgensdag. Og det stammer helt tilbage fra helligdagsreformen af 1770 under Christian 7, hvor allehelgensdag blev flyttet fra 1. november til den første søndag i november.
Allehelgensdag er en af de vigtigste dage i andre europæiske og katolske lande som f.eks. i Frankrig, hvor det nærmest er umuligt at færdes i trafikken, fordi så mange på samme tid skal besøge kirkegårdene. I Polen er det ligeledes dagen, hvor de døde mindes, og polakkerne valfarter til kirkegårdene, som forvandles til have af levende lys og blomster.
Når sukkerroerne tages op om efteråret, har det siden 1950’erne været tradition på Lolland at lave roelygter, uden at det har så meget at gøre med allehelgensaften. I dag bliver roelygterne ofte erstattet af udhulede græskar til halloween.
