Efter Tysklands nederlag i 1. verdenskrig blev store dele af Slesvig atter dansk som følge af en folkeafstemning.
Noget lignende er sket i Hareskovby. Ganske vist i en helt anden målestok.
I 1958 blev der nedsat en Kommunallovskommission, som havde til formål at skabe mere strømlinede kommuner.
I Ballerup-Måløv kommune blev der identificeret en udfordring omkring kommunegrænsen til Værløse Kommune. Borgerne i Egebjerg Nord brugte faciliteterne i Hareskovby og havde derfor et mere naturligt tilhørsforhold til Værløse Kommune. Det medførte en livlig debat i hareskov-Værløse Avis. En enkelt borger forsøgte sig med skræmmetaktik i form af en skattestigning på 1000 kroner, hvis man skiftede kommune. Det holdt dog ikke stik.
I sommeren 1972 blev der foretaget en afstemning i området fra den gamle kommunegrænse som fulgte Tibberup Å ved Rådyrvej og Elmekrogen og nogle hundrede meter længere oppe af Skovbovænger tæt på Ravnehusvej. Det lille område blev ligefrem inddelt i tre zoner – ganske som man kendte det fra folkeafstemningen i Slesvig-Holsten.
Området omfattede 288 borgere. 211 af dem valgte at afgive deres stemme. 65,4 procent stemte for Værløse Kommune, 34,6 procent stemte for at blive i Ballerup-Måløv Kommune. Sagen var klar syntes det, men så let gik det ikke.
Ballerup-Måløv Kommune kom med en indsigelse. For i det yderste område var der et smalt flertal for at blive i kommunen. Værløse Kommune protesterede over indsigelsen.
Kommunallovskommissionen stod med den endelige afgørelse og kom frem til, at Ballerup-Måløv Kommune fik sin vilje.
Den nye kommunegrænse blev fastlagt til det sydlige skel på Gran Allé.
170 borgere skiftede kommune. Altså ikke ligefrem den helt store revolution, men i Værløse Kommune kom man til at mærke konsekvenserne. De nye borgere søgte indflydelse.
Jørn Johan Nielsen var spået en stor fremtid i den socialdemokratiske kommune Ballerup. Nu blev han spidskandidat for partiet i Værløse Kommune og blev 1. viceborgmester igennem mange år. Også Erla Kjersgaard blev valgt ind for Socialdemokratiet og sad en periode som udvalgsformand. Poul Hansen kom ind for Konservative, og Jens Lang Jensen for Radikale Venstre.
Lige siden har Hareskovby haft en tradition for at være overrepræsenteret i byrådet i forhold til befolkningstallet.
Den dag i dag er området repræsenteret i byrådet ved Egil Hulgaard.
1 kommentar til “Hareskovbys folkeafstemning – Da Værløse Kommune blev en smule større”
Tak for historien, Mikkel. Og, ja, det er ganske sandt at det hus jeg bor i på Skovbovænget, ville have ligget i Ballerup kommune, hvis Hareskovby ikke havde stemt sig ind i Værløse. Som et efterskrift: I Hareskov medborgerforeningen, HMB, legede vi med tanken om at foreslå endnu en folkeafstemning i forbindelse med sammenlægningen af Farum og Værløse. Det var Kurt Borch, der ved et debatmøde i HMB regi erklærede, at det ville blive over hans lig – og så stoppede den diskussion.