
29 lokale kunstnere er med, når Kunstens Dag i Hareskovby finder sted søndag den 27. april.
Hver by har sine traditioner, som tager sit udspring i lokale forhold. Hareskovbys hyggelige og smukke omgivelser tiltrækker mange kunstneriske sjæle. Derfor blev det til Kunstens Dag, hvor man kunne besøge kunstnernes hjem.
Med årene rykkede hele festen sammen i trekanten mellem Hareskov Skole, Hareskov Bibliotek og forsamlingshuset Annexgården.
Dette års store byfest finder sted søndag den 29. april klokken 11 til 16 og vil have deltagelse af 29 lokale kunstnere, hoppeborg, robotbyggeri, ansigtsmaling, klovnerier og meget mere.
Der vil være underholdning med Spisekammerkortet, musikskolen og lokale Maria Sonne og Mikkel Risbjerg.
Hareskov Skoles kunstelever viser deres kunst frem i gymnastiksalen og 5. klasserne byder på lækkerier i caféen, hvor overskuddet går til deres lejrtur.
