Her er listen over Furesøs direktører

Direktør for By- og Kultur, Claus Torp er den længst siddende direktør i Furesø Kommune med fem et halvt år.

Forleden kom det ud, at Karen Nødskov Toke stopper som Velfærdsdirektør i Furesø Kommune efter blot 10 måneder på posten. Karen Nødskov Toke har taget imod en stilling som direktør i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune, hvor i sin tid kom fra.
Det samme gjorde sig gældende med Nicolai Kragh Pedersen, som nåede at være kommunaldirektør i Furesø i otte måneder, inden han skiftede tilbage til Københavns Kommune i en større stilling, end han kom fra i sin tid.
Der har været stor udskiftning på direktørposterne i Furesø Kommune de senere år. Her kommer en gennemgang.

Kommunaldirektør

Henrik Studsgaard: august 2023-
Nicolai Kragh Pedersen: oktober 2022-juni 2023.
Kom fra Københavns Kommune og skiftede tilbage til Københavns Kommune som økonomidirektør.
Steen Vinderslev: august 2019-maj 2022.
Kom fra en post som kommunaldirektør i Middelfart kommune og skiftede tilbage til samme stilling.
Christine Brochdorf: juni 2016-juni 2019.
Kom fra et job som Børne- og Velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune. Hun skiftede til en stilling som kommunaldirektør i Egedal Kommune.
Rasmus Bjerregaard: juni 2012-marts 2016
Kom fra en stilling som CFO i Hillerød Kommune. Skiftede til en post som kommunaldirektør i Holbæk Kommune. Er i dag kommunaldirektør i Helsingør Kommune.
Klaus Majgaard: maj 2011-februar 2012
Kom fra en stilling som direktør for Børne- og Ungdomsforvaltningen i Odense Kommune. Skiftede til en stilling post doc og professor ved Københavns Kommune. Er i dag underviser ved Aalborg Universitet.
Michael Schrøder 2007-januar 2012
Kom med over fra Værløse Kommune til Furesø Kommune som kommunaldirektør. Skiftede til en stilling som kommunaldirektør i Tårnby Kommune.

Teknisk Direktør/Direktør for By & Kultur

Claus Torp: marts 2018-
Kom fra en stilling som vicedirektør i Miljøstyrelsen.
Niels Thygesen: 2007 – februar 2018
Ved kontraktudløb blev der ikke forlænget. Han fik job som chef i Gladsaxe Kommune

Social direktør/Velfærdsdirektør

Karen Nødskov Toke: marts 2023-december 2023
Kom fra en stilling i Københavns Kommune og vender tilbage til samme sted som direktør for Sundheds og Omsorgsforvaltningen.
Tine Gram: 2019-oktober 2022
Kom op gennem rækkerne i Furesø Kommune og blev udnævnt til Velfærdsdirektør. Skiftede til en stilling som direktør i Fredensborg Kommune.
Niels Milo Poulsen: 2007-2019
Kom med over fra Værløse Kommune til Furesø Kommune som socialdirektør. Skiftede til en lignende stilling i Halsnæs Kommune. I dag er han kommunaldirektør i Halsnæs Kommune.

Kilde: Linkedin

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest