Farum Kulturhus og Anais Kulturcafé har endnu et arrangement med efterfølgende fællesspisning tirsdag den 21. november fra klokken 18.
Den tidligere leder af Egnsteatret Undergrunden, Anders Ahnfelt-Rønnes byder på et kreativt udspil – en litterær-musikalsk mosaik fuld af sødme og indtagende betoninger. Her får vi lejelighed til at høre og genhøre hans store musikalitet.
Der er dømt viser, jazz, Chopin, Grieg og Piazzolla – et glimt i øjet, go’ humor og en rød sløjfe, der binder det hele sammen i Halfdan Rasmusens poesi. Med tekster af H.C. Andersen, Piet Hein og med Harmonikaen er med under armen. Publikum kan forvente sig en lille forestilling ud over det sædvanlige.
Med på scenen er cellisten Kirsten Elise Pedersen.
Menuen bliver en vegansk lækkerbisken: Økologisk, Caribisk kidneybønnegryderet med ris, majs og arepas (Sprødt pitabrød fra Columbia).
Herlig musik, glimt i øjet og dejlig mad i Kulturcafeen
Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest