Som 43-årig fik Lene en hjerneblødning. Hun skulle forfra med at lære at læse, regne og i det hele bygge sig selv op igen. I dag er hun frivillig på Aktivitetscenter Skovgården og har skabt Café Hjernehygge, hvor hjerneskadede og folk med begyndende demens får træning og hygger.
Af Mikkel Kjølby
Der brænder en ild i Lene. Der gjorde hende i stand til at nå en lederstilling i Novo Nordisk, selvom hun ingen formel uddannelse havde. Det gjorde hende i stand til at kæmpe sig tilbage fra en hjerneblødning som 43-årig. Det kommer brugerne af Skovgården tilbage i form af en særdeles aktiv rolle som frivillig og stifter af Café Hjernehygge.
Hvis Lene ikke havde haft den ild i sig, kunne det hele være sluttet, da hun som 43-årig faldt om på arbejdet i Hillerød med en hjerneblødning. Hun fik den rette førstehjælp, og blev lagt i kunstig koma i 14 dage. Da hun blev vækket, kunne hun ingenting!
– Lægen som opererede mig, kom til at sige, at han eller havde troet, at jeg ville blive en grøntsag. Jeg blev skidesur. Jeg skulle vise dem, at jeg kunne komme tilbage. Genoptræningen begyndte med børnepuslespil, dem hvor man skal lægge et æsel i en form. Min 6-årige søn hjalp med mig at lære af læse og regne igen, fortæller Lene Christensen.
Hun vendte tilbage til arbejdet tre måneder efter operationen. Ikke som leder. Men i et flexjob med administrative opgaver.
– Novo Nordisk havde prøvet den slags mange gange før. Vi byggede det stille og roligt op. Til sidst havde jeg 20 timer ugentligt med administrative opgaver. Jeg sagde mit job op. I stedet fik jeg 5 timer i Furesø Kommune med byggeaffald og fik 10 timer om ugen i en kantine, fortæller Lene Christensen med et smil.
Da hun ramte 60 år, mente lægen, at nu var det tid til at gå på pension. Det var i 2022.
Hvor går man hen, når man er færdig med genoptræningen?
Lene Christensen nåede ikke at være seniorpensionist ret længe, før den der ild i hende, igen fik fat. Det var et møde med en borger, som satte hende i gang.
– Hun havde fået en blodprop i hjernen og var færdig med genoptræningen. Men hvor går man hen, når man er færdig med kommunens genoptræning, spurgte Lene sig selv.
I foråret 2024 tog Lene kontakt til Merete Harrig, leder af Skovgården, men stoppede ikke der. Hun tog også kontakt til kommunens hjerneskadekoordinator og demenskoordinator.
– Mit budskab til dem var, at jeg gerne ville lave noget for hjerneskadede personer. Det blev til Café Hjernehygge. Selvom ikke alle er vilde med navnet, blev det hurtigt en succes. Det blev nødvendigt med ventelister, fortæller Lene Christensen. Heldigvis er der i dag plads nok. Der er endda plads til to mere, hvis nogen skulle have lyst.
En gang om ugen, hver torsdag formiddag, mødes gruppen i Skovgårdens Café. Skodderne bliver trukket for, så der er fred og ro.
– Der sker det, at vi laver øvelser, som jeg har forberedt. Næste gang skal vi kaste bolde med vores dårlige hånd, løse vendespil med tal, tegne modsat og så hygger i bagefter med et spil, forklarer Lene Christensen.
Hun glæder sig hver gang til noget helt særligt.
– Jeg bruger en del tid på at finde opgaverne, som vi skal løse. Jeg glæder mig altid til at se deltagernes glæde ved at løse opgaverne, siger Lene Christensen med et smil.
Lene har med årene kastet sig over flere opgaver. Hun har lavet en afasiklub, men er også med i Skovgårdens arrangementsudvalg og kontaktudvalget, som står for dialogen med kommunen. Og så kan hun ikke lade være med at lave en vinsmagning i ny og næ.
