Netværket Hjerterum melder om mange tilmeldinger til dette års udgave af Hjerternes Jul, men der er plads til lidt flere.
Af Mikkel Kjølby
For fjerde år i træk holder Netværket Hjerterum ’Jul for de juleløse i Fontænehusets Café.
I år får arrangementet flere deltagere end de andre år.
– Hjerternes jul vokser stille og roligt. Lige nu er der 25 gæster tilmeldt, og der er rigtig mange nye tilmeldte i år, fortæller Helle Kronborg.
Ildsjælen Mikael Boutrup har været ude og dele invitationer ud i Langhuset og Farum Midtpunkt. Medlemmer af Fontænehuset har omdelt flere andre steder i Værløse.
– Jeg har fået flere opringninger i år, af gengangere som ringer og siger de gerne vil tilmeldes og at de glæder sig så meget hvert eneste år. Det er helt fantastisk rørene, siger Helle Kronborg.
Mange støtter op om arrangementet
Hjerternes Jul støttes af Lions og Meny Værløse, som har doneret 10.000 kr. Sct Georgs gilderne har doneret 5.000 kr.
Slagter Lindhardt har igen i år sagt ja til at lave al den fantastiske mad.
FCN giver drikkevarerne, Ole Bondo Christensen giver vinen og Rokkedyssegård giver deres vidunderlige alkoholfri julegløgg, som er et kæmpe hit hvert år. Gitte Præst har doneret alle julegaverne til de børn der kommer.
– Der er fortsat plads til lidt flere gæster, så kom og tag gerne din nabo med under armen, lyder opfordringen fra Helle Kronborg.
Hjerternes Jul finder sted 24. december kl. 13 til 16 i Fontænehusets café.
Tilmelding til Helle Kronborg på mail: hk@fh3500.dk eller på
telefon: 30709198.







