Netværket Hjerterum byder igen i år indenfor til jul for de juleløse.
– Det er ikke jul for ensomme. Det er jul for alle, som ikke har et sted at holde jul. Det er jul for de juleløse, siger Helle Kronborg, leder af Fontænehuset.
Arrangementet fik debut i 2022 og gentages med stor glæde af folkene bag. Det finder sted den 24. december klokken 13 til 16 i Fontænehuset.
Bag netværket står stærke lokale kræfter som Mikael Boutrup fra Storeflyvedag, borgmester Ole Bondo Christensen og mange andre. Fontænehuset på Ballerupvej ligger lokaler til.
Deltagerne kan forvente nogenlunde det samme som i 2022, hvor der blev serveret gløgg fra Rokkedyssegaard, julemad fra Slagter Lindhardt, chokolade fra advokat Steen Fosvig, og der var endda julegaver i form af legetøj til de fremmødte børn. Juleevangeliet blev fremført af præst Jan Asmussen akkompagneret af Ole Sterndorff fra Jonstrup Jazz.
Det hele blev serveret kvit og frit for deltagerne. Det var muligt gennem en stor donation fra Lions i Furesø.