Foreningen Højtbegavede Børn i Furesø opfordrer kommunen til at klæde lærerne bedre på til at skabe rummelighed for højtbegavede børn. Der er mange eksempler på mistrivsel og dyre løsninger for kommunen. Furesø Kommune tager problematikken alvorligt og er gået i konstruktiv dialog med forældregruppen.
Af Mikkel Kjølby
Furesø Kommune udbetalte i 2024 intet mindre end 25,7 mio. kr. i tabt arbejdsfortjeneste til forældre med børn i mistrivsel. En pæn del af beløbet gik til forældre med højtbegavede børn.
Problemerne har nået et så stort omfang, at der er stiftet en forening ”Højtbegavede børn i Furesø” til at varetage deres interesser. Der er 50 medlemmer fordelt på 30 familier.
– Der er et potentiale for, at Furesø Kommune kan spare utroligt mange penge og bruge ressourcerne på andre og bedre formål end tabt arbejdsfortjeneste, vurderer Maja Haslebo, formand for ”Højtbegavede børn i Furesø”.
Ifølge hende er der en farbar vej frem.
– Vi bliver nødt til at have en åbenhed om, at lærerne ikke kan rumme det. Skolerne bliver nødt til at acceptere, at den side også eksisterer. Lærerne har brug for mere viden om højtbegavede børn. Det kan løses med 3 timers efteruddannelse til lærerne, siger Maja Haslebo, som også ser udvidelsen af tolærerordningerne som en vej frem.
I august 2024 besluttede Folketinget, at folkeskolerne skal integrere alle børn og sikre, at de udvikler sig. Det er ikke trådt i kraft i Furesø Kommune endnu.
Ifølge Maja Haslebo betyder det, at lærerne er overbebyrdede i forhold til inklusion og differentieret undervisning. Det udløser et genkendeligt problem blandt foreningens medlemmer. Deres børn begynder at mistrives i en verden, hvor lærerne er nødt til at dedikere store ressourcer på inklusion for at få klassen til at fungere.
– Det betyder, at børnene vender sig ind eller udad. For lærerne er det lettest at forstå det som et spørgsmål om diagnoser. I virkeligheden handler det ofte om, at børnenes kognitive alder er mange år foran deres jævnaldrende, forklarer Maja Haslebo.
Det er et gentagende mønster, at forældrene til højt begavede børn ikke accepterer lærernes udlægning af problemerne. Der bruges mange penge på at få testet børnene i privat regi ved en såkaldt WISC-test.
– Skolerne afviser generelt brugen af disse tests, som ellers er internationalt standardiserede værktøjer og giver en manual til, hvordan børnene skal håndteres. I stedet fastholdes børnene i mistrivsel. Problemerne eskalerer med tiden. Det ender ofte med skolevægring og store udgifter til kommunen i forhold til tabt arbejdsfortjeneste for forældrene, fortæller Maja Haslebo.
Foreningen er gået i dialog med Furesø Kommune og har fået en positiv modtagelse, men har svært ved at se fremskridt.
– Vi ønsker ingen dyre særordninger for vores børn. Vi ønsker blot, at de kan inkluderes på pædagogisk vis på almenområdet, fastslår Maja Haslebo.
Furesø Kommune er på sagen
Skolechef Per Christensen kommer foreningen ”Højt begavede børn i Furesø” i møde.
– I Furesø Kommune bekymrer vi os, når børn og familier ikke trives også, når det skyldes høj begavelse. Vi er enige i, at løsningen er mere viden i dagtilbud, skole og FFO om tegn på høj begavelse, tydelig systematik omkring den lovpligtige screening og et styrket samarbejde med forældre, siger Per Christensen.
Skolechefen understreger, at der er gang i en konstruktiv dialog med forældrenetværket.
– Dialogen har været med til at skærpet vores fokus på området. Vi har derfor igangsat en handleplan, som bl.a. styrker skolernes viden på området fx via kompetenceudvikling og praksisnær faglig sparring om tegn på høj begavelse og inspiration til almenundervisningen. Samtidig indleder vi et tættere samarbejde med forældrenetværket via fælles netværksmøder, hvor vi fortsætter dialogen om både udfordringer og potentialer, lyder det fra Per Christensen.
Furesø Kommune arbejder med en tidlig indsats i forhold til denne problematik og har inviteret alle dagtilbud til oplæg om tegn på høj begavelse hos børn den 19. maj 2026 på Furesø Rådhus under overskriften: “Små børn med store potentialer”.
Tolærerordning skal gøre en forskel
I april sidste år vedtog Byrådet en vision for stærke fællesskaber i Furesø om at styrke dagtilbud og skoler, så flere børn og unge trives, lærer og udvikler sig inden for almenområdet.
-Visionen omsættes bl.a. via flere timer med to lærere i klasserne, kompetenceudvikling, forbedrede læringsmiljøer og bedre overgange mellem dagtilbud og skole. Allerede næste skoleår deltager alle syv grundskoler og Egeskolen i et praksisudviklingsforløb, som skal styrke trivsel og læring i almenområdet. Det kommer også børn og unge med høj begavelse til gavn, forklarer Per Christensen.
Kredsformand i Furesø Lærerkreds, Louise Ekmann Brandt, ser det som et spørgsmål om ressourcer.
– Det handler sjældent om manglende viden eller kompetencer, men ganske enkelt om lærerens tid og overskud. Som lærer står du typisk alene i en klasse med mere end 25 elever, hvoraf en håndfuld typisk har forskellige udfordringer, der kræver særlige indsatser. Der kan sidde elever med autisme eller adhd, svær angst eller indlæringsvanskeligheder, samtidig med at der er elever der bakser med sygdom, død eller skilsmisse derhjemme. Samtidig kan der sidde elever med høj IQ, der også skal mødes og udfordres. Lærerne ved som oftest godt, hvad der skal til for at løfte den enkelte, men mangler simpelthen tiden til at gøre det, der kræves, lyder det fra Louise Ekmann Brandt og fortsætter:
– Der er intet, lærerne hellere vil end at se den enkelte elev og løfte alle eleverne fagligt og socialt. Både de fagligt svageste og dem, der lynhurtigt fanger den. Det kan vi bedre lykkes med i de timer, hvor vi er to lærere, men ofte er det svært, når vi kun er én lærer i klasselokalet, siger Louise Ekmann Brandt.
