Hør om de tidligste børnehaver i Furesø

Det gamle, nu nedrevne, børneasyl i Værløse. Foto: Værløse Museer & Arkiver.

Værløseegnens Historiske Forening holder søndagsfortælling søndag den 15. november på Mosegaarden. Her vil Tove Jensen fortælle om egnens første børneasyler.
I sidste halvdel af 1800-tallet fik vi de første børneasyler i Farum og Værløse. Men hvorfor blev de oprettet, hvem passede børnene, og hvordan forløb hverdagen i disse tidlige børnehaver.
Det kan man høre mere om søndag den 15. november på Mosegaarden/Furesø Museer, hvor Tove Jensen fra Værløseegnens Historiske Forening vil fortælle om børneasylerne i Farum, Kirke Værløse og Lille Værløse. Her, i datidens ydmyge, stråtækte børnehaver, kunne enlige mødre og mindrebemidlede familier få passet deres børn, mens de sled for at tjene til føden.

Alle er velkomne, og det er gratis at deltage ved arrangementet, som finder sted kl. 14 – ca. 15 på Mosegaarden, Skovgaards Alle 37, Værløse.
Søndagsfortællingen den 15. november erstatter det tidligere af museet annoncerede foredrag om Birkegaarden, som er aflyst på grund af sygdom.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *