Holdet rykkede ned – træneren forlænges

Morten Petersson tager et år mere som herretræner for Furesø Håndbold.

Furesø Håndbold giver Morten Petersson en gevaldig tillidserklæring. Trods nedrykning til 3. division får han et år mere som træner for herreholdet.
Furesø Håndbolds herrehold var op til denne sæson udsat for et større generationsskifte og var noget uheldige i en del kampe med stærke 2. hold. Det endte med en nedrykning til 3. division. Hvis nogle skulle tro, at klubben bebrejder træneren denne udvikling, så kan man godt tro om igen.
– Med en nedrykning i denne sæson kunne mange gribes af panik, men ikke i Furesø, her tror vi på det gode miljø, vi har omkring vores herresenior og er derfor at kunne forlænge aftalerne med hele trænerteamet, fortæller Furesø Håndbold i en pressemeddelelse.
Morten Petersson fortsætter som trupansvarlig. Morten går sin fjerde sæson som klubben herreseniortræner i møde. Til at flankere Morten fortsætter også Mikkel Schilling og Mads Østergaard i trænerteamet ligesom holdleder Brian “Bimmer” Bækdahl fortsætter.
Ud af 36 spillere i herreafdelings stopper kun to.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder