Hvorfor hedder den Baunesletten?

I kølvandet på Furesø Kommune og DN Furesøs forslag om indhegning af store dele af det rekreative område ved Ryet Skov har flere spurgt, hvorfor området kaldes Baunesletten. Det er der nemlig ikke noget historisk belæg for.
Baunesletten var en del af Klostergaardens jord, men blev afskåret fra resten af gårdens jord, da Slangerupbanen blev anlagt i 1906.
I 1919 solgte gårdejer Laurits Andersen en del af jorden til advokat Vagn Aagesen, som anlagde pragtvillaen Baunegården tæt på Farum Sø. Den blev senere solgt til Københavns Kommune, som driver skole for sårbare børn på stedet.
I 1970´erne blev der anlagt en 9-hullers golfbane på den resterende del af Klostergaardens jord. Det udløste store protester fra hundelufterfolket. Golfklubben flyttede i stedet til Bastrup, hvor den ligger den dag i dag under navnet Mølleåens Golfklub.
Det fik lokalbefolkningen til at omtale stedet som ”Den gamle Golfbane”. Det ændrede sig først efter årtusindskiftet.
Det var den lokale biolog og naturforkæmper Anna Bodil Hald, som satte det i gang.
– Alle folk omtalte området som ’Den gamle Golfbane’. Det syntes jeg var træls og ikke særlig respektfuld for området. Da området ligger op til Baunegården, foreslog jeg Baunemarken. Vist nok sådan ud i det blå. Ingen havde jo bedt om et navn for området. Så snakkede jeg med vores overgartner Christina (Kastrup Madsen red.). Hun foreslog ’slette’ i stedet for ’mark’. Den var jeg helt med på. Og nu hedder det Baunesletten. Rigtig godt navn, fortæller Anna Bodil Hald.
Hun havde sine grunde til at finde et navn til stedet.
– Naturområder skal have et navn for at blive respekteret som naturområder, forklarer Anna Bodil Hald.