Indbrud på Genbrugspladsen i Værløse – Ny metode taget i brug

Tyven (e) har kastet en skøjte igennem ruden i mandskabsbygningen.

Torsdag morgen var der smadret en rude i mandskabsbygningen og stjålet elektronik fra Værløse Genbrugsplads.
Af Mikkel Kjølby
Det har i årevis været et tilbagevendende problem, at tyvebander klatrer over hegnet og stjæler kasseret elektronik fra Værløse Genbrugsplads.
For nogle uger siden tog personalet et nyt skridt, da man begyndte at låse elektronikskrottet inde for natten.
Natten til torsdag var der så igen indbrud på genbrugspladsen, men der var intet elektronikskrot at komme til.
Det kan have fået tyvene til at gå nye veje.


– Personalet mødte ind til en smadret rude i mandskabsbygningen, hvorfra der er stjålet en smule computerudstyr, fortæller Tyge Ringbøl, leder af genbrugspladserne i Furesø Kommune.
Tyven(e) har smadret ruden ved at kaste en skøjte imod ruden.
– Det er noget bekymrende, at tyvene tager voldsommere metoder i brug, men der er ikke noget at værdi i mandskabsbygningen, siger Tyge Ringbøl.
Det er ikke uvant med elektronikskrot tyverier fra genbrugspladser. Ifølge Tyge Ringbøl er det heller ikke usædvanligt med indbrud i mandskabsbygninger. Det sker dog ikke i Farum, for her har den kommunale servicevagt kontor og er på vagt i nattetimerne.

Der er stjålet en smule computerudstyr.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder