Den 28. udgave af Jonstrup Jazz Festival trak et stort og forholdsvist ungt publikum.
Der var god musik, herlig stemning, masser af aktiviteter for ungerne. Jonstrups store byfest, Jonstrup Jazz festival, har for længst vist sig levedygtig og nu har en nye generation taget den til sig.
Jonstrup Jazz Festival oplyser, at festivalen blev besøgt af 1500 gæster i løbet af weekenden – her af var de 375 børn.
– Lørdag var den største dag med tæt på 800 på pladsen – Det er vist rekord, hvis vi ser bort fra jubilæumsfestivalen, lyder det fra Merete Nørby, formand for Jonstrup Jazz.
Hun glæder sig især over det store fremmøde af børnefamilier. For nogle år siden var det en bekymring, at gæsterne var ved at være lidt grå i toppen. Sådan er det ikke længere.
– Der kom rigtig mange børnefamilier. Mange af dem kom fra de nye boligkvarterer på Flyvestation Værløse. De er ved at tage jazzfestivalen til sig som den byfest den er, siger Merete Nørby.
For selvom jazz er en del af navnet på festivalen, så er der meget mere, og definitionen på jazz er meget bred. Ikke mindst er der altid tradition for en herlig fest lørdag aften med dansevenlig musik. I år blev der endda varmet op med danseinstruktion.
Jazz-byfest i god udvikling – lørdag var rekordernes dag
Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest
2 kommentarer til “Jazz-byfest i god udvikling – lørdag var rekordernes dag”
Rigtigt fint arr, der formår at trække fine navne. Jeg synes, det ville passe bedre at fjerne jazz eller tilføje flere genrer – især eftersom Mike Andersen, Blues Brothers mfl af de større navne jo NETOP ikke er jazz 😂
Det ville måske ligeledes tiltrække endnu flere tilskuere
Stor tak til alle de “grønne” frivillige, som bruger mange kræfter og meget tid før, under og efter festivalen!
Imidlertid er der brug for flere frivillige, som vil lægge et par timer for at få festivalen til at køre.
Giv et par timer til at hjælpe at etablere pladsen inden eller at pakke den sammen efter, stå i baren, cafeen, i grillbaren, ved hoppeborgen eller indgangen.
Festivalen hviler på frivillige kræfter.
Hjælp til!
Der er lukket for kommentarer.