Torsdag aften var der forpremiere og instruktørmøde i Værløse Bio. Den nybagte filminstruktør Joey Moe talte frit fra leveren om livskrise under corona, en ny passion for filmkunst, kampen for at komme ind på en uddannelse, og så den forunderlige rejse med en afgangsfilm, som undervejs udviklede sig til en rigtig spillefilm.
Filmen tog tre år at lave. Der blev filet over halvandet år med 23 filmdage. De to af dem foregik i Galaksen i Værløse. Her blev der filmet 60 scener med Ulrich Thomsen.
– Vi skød fra hoften og tænkte bagefter. Det er et lille mirakel. Vi har været gode, men også heldige, sagde Joey Moe.
Og så rullede RIpple på det store lærred. Det viste sig at være et særdeles kompetent filmværk med konstant spænding fra start til slut. Et godt bud på en dansk thriller.
– Når jeg skrev mine sange, kom det altid fra en tanke. Det samme skete her. Jeg hørte en podcast med true crime og tænkte over det groteske i det. Det udviklede sig til denne film, forklarede Joey Moe, som fik filmstøtte til sin afgangsfilm. Det er første gang nogensinde, det er sket.
Der var klapsalver fra publikum. For det er dæleme godt gået af en flok filmstuderende.
Joey Moes lille mirakel – skolefilm blev til en vaskeægte thriller
Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest