Efter flere års kamp er det endelig lykkedes for Jonstrup Billedskole at få lokaler til fast undervisning.
Ingrid Barsballe er helt oppe i skyerne lige for tiden. For efter to års kamp for at få lokaler til faste undervisningshold er det endelig lykkedes.
– Det er en stor dag for Jonstrup Billedskole. Vi har fået besked om, at vi får lov til at låne Egeskolen 10. klasse centers krealokale to eftermiddage hver uge, jubler Ingrid Barsballe.
Ordningen træder i kraft efter sommerferien. Det har stor betydning for Jonstrup Billedskole, som har haft mange placeringer i spil. Forstanderboligen ved Jonstrup Gl. Seminarium, Bygning 305 i Sydlejren og sågar Filmstationen. Men nu er der ganske vist.
– Nu kan vi oprette faste undervisningshold med timer hver uge. Det bliver med Birgit Brandt og Karen Serena som undervisere i maleri og billedkunst, siger Ingrid Barsballe.
Ingrid og alle de andre ildsjæle i foreningen Jonstrup Billedskole har i flere år kun haft mulighed for at lave pop-up workshops i ferierne. Som oftest i Egeskolens gymnastiksal. Det vil man fortsætte med i ferierne.
Jonstrup Billedskole får lokaler på seminariet
Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest
1 kommentar til “Jonstrup Billedskole får lokaler på seminariet”
Godt kæmpet Ingrid🤪held og lykke med billedskolen!
Der er lukket for kommentarer.