Så skal der spilles bræt- og kortspil i Jonstruphus. Jonstrup Senior Akademi inviterer nemlig til en eftermiddag med spil
Kan du lide at spille brætspil eller kortspil? Savner du nogen at spille med? Eller vil du gerne prøve nye med- og modspillere? Så mød op hos Anne Sørensen og Ole Sterndorff i seniorakademiets nye tiltag: Spillebulen. Vi har et utal af spil, men du kan også selv medbringe dit yndlingsspil. Vi lægger hårdt ud 21. februar.
Har du lyst til at deltage, møder du bare op – tilmelding er ikke nødvendig.
Spillebulen finder sted onsdag den 21. februar kl. 15 i Jonstruphus, Jonstrupvangvej 159.
Entre: medlemmer af Jonstrup Seniorakademi gratis – gæster kr. 50.