Josefine følger strømmen af FCN-spillere til udlandet

Josefine Funch kom tikl FCN fra B 93 i sommeren 2023. Til sommer går turen videre til PSV Eindhoven.

FC Nordsjællands Josefine Funch skifter til PSV Eindhoven til sommer. Pigerne har fået flere muligheder og flere er de sidste sæsoner skiftet til store udenlandske klubber.
Af Mikkel Kjølby
Det når at blive til tre fulde sæsoner i FC Nordsjælland for Josefine Funch, inden hun til sommer skifter til PSV Eindhoven.
– Vi er på alles vegne rigtig glade for, at det er lykkedes at lave denne aftale med PSV. Vi er stolte over, at Josefine har udviklet sig så meget de sidste små tre år her i FCN, at hun til sommer kan skifte til en klub af PSV’s størrelse, sige Kasper Kurland, teknisk direktør i FCN.
Josefine Funch vil gøre arbejdet færdigt i FC Nordsjælland, men er stolt af den store interesse fra PSV Eindhovens side.
– PSV har vist en stor interesse for mig igennem en længere periode, hvilket har haft stor betydning for min beslutning. Det har været vigtigt, at mit næste step også skulle være et sted, hvor jeg både personligt og fodboldmæssigt kunne se mig selv fortsætte min udvikling, og der synes jeg PSV virker til at være et ideelt match, siger Josefine Funch til fcn.dk

Det startede med Kathrine Kühl
FC Nordsjællands satsning på kvindefodbold er i den grad blevet bemærket i det store udland, hvor kvindefodbold får mere og mere professionelle tilstand.
Den første til at tage springet til det store udland var Kathrine Kühl. Det store midtbanetalent skiftede til storklubben Arsenal i 2023 og har siden spillet for Everton og i dag repræsenterer hun AS Roma, som i sommers hentede endnu en FCN-spiller i form af Winonah Heatley.
I sommeren 2025 var der også farvel til Emilia Asgeirdottir og Nicoline Dudek, som tog til RB Leipzig samt målvogteren Amanda Brunholt, som skiftede til Dijon. Finske Emmi Sren tog til Young Boys Bern. Også spillere Emilie Byrnak og Sarah Tofft er søgt udenlands til henholdsvis Häcken og, Lillestrøm.
En enkelt stor profil er vendt tilbage til Farum. Det er angriberen Princess Marfo, som blev solgt til Bay FC i den amerikanske liga, men i efteråret valgte at skifte tilbage FC Nordsjælland.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *