Julemarkedet er blevet en tradition på Bymidten

Værløse Bymidte har julemarked fredag kl. 14 til 19 og lørdag ll. 10 til 15.

Tilbage i 2023 lavede Værløse Bymidte det første julemarked på SceneTorvet. Nu er det blevet en tradition, at de handlende sammen med kunsthåndværkere og bolsjemagere hygger om kunderne på Bymidten.
Af Mikkel Kjølby
Udover den stemningsfyldte og traditionsrige juletræstænding var det som om, at Værløse Bymidte manglede en signaturevent i december måned.
I 2023 tog Centerforeningen det første skridt ved at etablere et julemarked på Scenetorvet. Det er nu blevet en tradition.
Fredag den 5. og lørdag den 6. december bliver boderne fyldt med alt fra stentøj og brugskunst til smykker, broderi og lækre specialiteter – gløgg, æbleskiver, chokolade, pølser, vin og mange andre fristelser.
-Vi kan næsten ikke vente med at genskabe den magiske julestemning i vores lille julemarked,” fortæller Bymidten i en pressemeddelelse.
Bymidten inviterer alle til at kigge forbi fredag og lørdag for at mærke julevarmen brede sig. Julemarkedet har åbent fredag 14 til 19 og lørdag 10 til 15.
For børnene er der naturligvis også aktiviteter. Det drillesyge rensdyr Rudolf og nissen Niller kigger forbi. Sidste år fik Rudolf nærmest lagt hele Bymidten ned med sine løjer, og nu bliver det spændende at se, om Niller har lidt bedre styr på ham i år. De hilser på børnene lørdag mellem kl. 10 og 13 ved julemarkedet.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *