Fire stresskollaps. Udbrændt som 50-årig. Et liv på autopilot. Kenneth Lohmann Jessen har nu skrevet den bog, han selv manglede, da verden brød sammen omkring ham.
Af Mikkel Kjølby
Det moderne højhastighedssamfund byder på flere og flere eksempler på stresskollaps, depressioner og menneskelige derouter.
Kenneth Lohmann Jessen har prøvet det så sin egen krop fire gange. Efter fire stresskollaps og et liv i konstant overbelastning fandt Kenneth en vej tilbage til livet – og har nu skrevet den bog, han selv manglede, da alt brød sammen.
– Jeg havde et valg. Enten at give op – eller begynde at tage ansvar for den frekvens, jeg udsender til verden, jeg valgte det sidste, fortæller Kenneth Lohmann Jessen.
Efter kort udtrapning af medicin fulgte 12 måneder med selvmordstanker og voldsomme abstinenser.
Det valg blev begyndelsen på en transformation indefra og ud. Gennem målrettet research i evidensbaseret forskning inden for bevidsthed, epigenetik, neuroplasticitet, traumeheling og energiarbejde begyndte han at forstå, hvordan tanker, følelser og biologi hænger sammen.
Han begyndte at anvende metoder som breathwork, EFT tapping og meditation – ikke som hurtige løsninger, men som daglig praksis til at genopbygge kontakt til krop, sind og sjæl.
Resultatet blev bogen Version 2.0 – Hvilken frekvens vælger du?
– Jeg skrev den bog, jeg selv desperat manglede, da alt væltede. Der fandtes masser af teori – men ingen, der forbandt videnskab med det spirituelle på en måde, der kunne mærkes i kroppen, fortæller Kenneth Lohmann Jessen.
Bogen forener videnskabelig indsigt med spirituel forståelse og giver læseren konkrete redskaber til at skabe reel forandring indefra – ved bevidst at vælge sin egen frekvens.
– Vi forsøger ofte at ændre vores ydre omstændigheder, men glemmer at vores indre frekvens er det, der former vores virkelighed. Når vi ændrer energien bag vores tanker og følelser, ændrer vi også vores resultater, forklarer Kenneth Lohmann Jessen, som håber på et paradigmeskifte i måden, vi forstår bevidsthed, energi og menneskelig udvikling.
Kenneth er gået helt til roden af problemerne
Midt i den fjerde store nedtur begyndte Kenneth at fundere over, hvorfor mønstrene gentog sig i hans liv. Han løste op på videnskaben og fandt nøglerne til at tage kontrollen over sine tanker.
– Vores overbevisninger skabes, inden vi bliver født og i de første år af vores liv. Det skaber grundlaget for, hvad vi opfatter og hvad vi tænker og hvad vi føler, det påvirker vores celler i kropper. Det bliver det energicenter, vi har i kroppen. Der er tonsvis af ting, som vi ikke ved, men ligger i vores underbevidsthed. Det kan akkumulere og fungere som en tricker i forhold til mønstre i vores liv, forklarer Kenneth Lohmann Jessen og fortsætter:
– Vi har magten til selv at vælge vores tanker. Men når vi ikke ved det, så vil der komme en ny tanke, som er baseret på den foregående tanke og hvis det kommer fra en dårlig tanke, så føder du en ny dårlig tanke, og så har vi en spiral. Efter cirka halvandet minut er det point of no return for opad eller nedad. Det handler om at forstå, at vi ikke er vores tanker. Jeg registrerer tanken, men accepterer den og forstår, at det er en tanke, men ikke mig. Hvis man begynder at registrere hvor mønstrene kommer fra og stille spørgsmål til mønstrene, kan man begynde at vælge sine tanker, lyder det fra Kenneth Lohmann Jessen.
Om forfatteren:
Kenneth Lohmann Jessen er mental og udviklingscoach hos EnergyMentor.dk, hvor han arbejder med Kunsten at være grundglad® – både i privatlivet og karrieren. Med baggrund som professionel tenniscoach og mange års erfaring med performance, træning og menneskelig udvikling, har han foretaget en radikal bevægelse: fra ydre kontrol til indre bevidsthed. Efter selv at have gennemlevet fire stresskollaps og en dyb krise, har han dedikeret sit virke til at hjælpe andre med at skabe forandring gennem indsigt, energi og bevidst nærvær.
Om bogen;
Version 2.0 – Hvilken frekvens vælger du?
Forlag: BoD
Læs mere: https://bogshop.bod.dk/version-2-0-kenneth-lohmann-jessen-9788771883084







