Klap jer selv på skulderen – Furesøborgerne er de bedste til at affaldssortere

Wauw. Borgerne i Furesø er supergode til at affaldssortere.

Klap jer selv på skulderen ude i stuerne. For borgerne i Furesø er i særklasse de bedste til at affaldssortere. Det viser de seneste tal fra Vestforbrænding.

Stolt af borgerne og medarbejderne
Gert Klausen, leder af Driftsgården i Furesø Kommune, er så stolt. Såvel af borgerne i Furesø Kommune som af sine medarbejdere på genbrugsstationerne i Værløse og Farum.
– Vi ligger på en suveræn førsteplads, når det handler om at affaldssortere, siger Gert Klausen.
Furesø er en del af Vestforbrænding med samlet 13 kommuner tilknyttet. De seneste tal fra Vestforbrænding viser noget helt vildt.
Ud af de 23 genbrugsstationer er Værløse nummer 1 på listen over ”Supersortering” Det vil sige andelen af affald, der går til forbrænding fremfor genanvendelse, med Farum på andenpladsen. Gennemsnittet er 23,64 procent. I Værløse er tallet 17 procent i Farum 19 procent.
Farum topper til gengæld listen over ”Flytning af mængder”
Det tal dækker over mængden af affald, der er flyttet fra usorteret forbrændingsaffald til sorteret affald. Her har Farum flyttet 65,16 tons affald. Værløse er på tredjepladsen med 44,08 tons.
– Jeg er stolt af borgerne i Furesø, men også af mine medarbejdere, som er gode til at vejlede, siger Gert Klausen.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder

1 kommentar til “Klap jer selv på skulderen – Furesøborgerne er de bedste til at affaldssortere”

  1. Søren Kjeldmand Hansen

    Succesen kan nok i høj grad tilskrives jeres dygtige medarbejdere på pladsen.
    Jeg kommer på Værløse genbrugsplads, og her bliver jeg altid mødt med stor venlighed og udpræget hjælpsomhed fra medarbejderne på pladsen. Selve pladsen fremtræder også altid meget flot !! Der er altid fejet og rent, det medvirker også til, at man som bruger selv sørger for at være omhyggelig med at få sit affald placeret korrekt i de forskelleige containeren.
    Stort TILLYKKE med den flotte placering !!

Der er lukket for kommentarer.