Furesø Kommune vurderer, at betonrørene i Farum Sø har ligget der i årevis – blot ikke i dette åbne.
Af Mikkel Kjølby
I sidste uge sendte en bekymret Værløseborger billeder af betonrør, som er dukket i Farum Sø ved søbredden på Værløsesiden bag Baunegården.
Betonrørene var dukket op, da isen langs søbredden tøede og hvordan i alverden var de landet der?
Farum Sø ejes af Naturstyrelsen, men Furesø Kommune har ansvaret for miljøet og vandkvaliteten i søen.
Derfor endte spørgsmålet hos Helle Bank, leder af Natur og Miljø i Furesø Kommune.
– Forvaltningen har været forbi betonrørene og kan konstatere, at det er gamle rør, som har ligget der i årevis – dog ikke i det åbne som nu. Måske har isen flyttet dem længere ud i søen. Der er ikke spildevandsudløb det pågældende sted, og vi vurderer ikke, at betonrørene udgør en forureningsfare, lyder det fra Helle Bank, som har sendt sagen videre til Naturstyrelsen
– Forvaltningen har gjort Naturstyrelsen, der ejer Farum Sø, opmærksom på, at der ligger dræn/kloakrør ude i søen, siger Helle Bank.







