Byrådet godkendte det kommunale regnskab for 2025 ved onsdagens byrådsmøde, men Lars Carstensen (K) gik i rette med opfattelsen af at der skulle være flere hundrede millioner kroner i kommunekassen. For hvorfor er egenkapital så gået endnu mere i minus.
Af Mikkel Kjølby
Er Furesø Kommunes økonomi virkelig i bedring?
Det spørgsmål dukkede naturligvis op, da byrådet onsdag aften behandlede det kommunale regnskab for 2025.
Borgmester Nicolai Bechfeldt (V) har foreslået at bruge at kommunens likviditet til en engangsinvestering i folkeskolerne. Det skal ske for en gang for alle at knække kurven over stigende udgifter til specialområdet. Han har fået hel eller delvis opbakning fra Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten, mens de Konservative hellere vil bruge penge på dagtilbuddene. Hvad der skal bruges af midler, skal afklares i forbindelse med budgetforhandlingerne.
Den konservative gruppeformand Lars Carstensen (K) stiller sig dog tvivlende overfor om der virkelig er penge i kommunekassen. Det er et spørgsmål om begreber. Han harcelerede over teksten i dagsordenen, hvor forvaltningen giver udtryk for, at der er sund og sammenhængende økonomistyring.
– Hvor er de opsparede midler? Der er ikke nogen, lød det fra Lars Carstensen.
I stedet for at acceptere likviditeten, som er steget fra 140 til 300 mio. kr. på to år som baggrund for, at der skulle være sparet penge, kiggede Lars Carstensen i stedet på egenkapitalen. Her indgår gæld og den har Furesø Kommune en del af. Udover Furesøgælden er der de seneste år optaget ganske betragtelige lån til energirenoveringer og lignende.
Kommunens egenkapital er fra 31.12.2024 til 31.12.2025 faldet fra minus 147 mio. kr. til minus 197 mio. kr.
– Da egenkapitalen er negativ, betyder det, at der har været et fald på 50,67 mio. kr. i 2025, som betyder at vi er blevet endnu fattigere i 2025, forklarede Lars Carstensen, som dermed ikke kan se i kortene, at det er muligt at bruge af opsparede midler, når de ikke er der.
– Kommunen drives altså for lånte penge. Det giver ingen som helst mening at tale om at bruge at de opsparede midler – for dem har vi ikke nogen af. Det giver ikke nogen mening at tale om at bruge af kassebeholdningen – for det er også lånte penge. Sund og sammenhængende økonomistyring er det ikke. For sund økonomistyring er når man lægger noget til side til en regnvejrsdag i stedet for som nu at blive fattigere år for år, lød det fra Lars Carstensen.
