Kovending – Pensam trækker lokalplansforslag

Sejlgårdspark skal alligevel ikke have en ekstra etage. Penssam trækker lokalplansforslaget.

Beboerne i Sejlgårdspark mødte frem til dialogmøde og fik den bedste, at Pensam ikke længere ønsker at opføre en ekstra etage.
Af Mikkel Kjølby
Steen Løcke fra Sejlgårdspark stillede sig frem og udtrykte stor bekymring over det nye lokalplansforslag for Sejlgårdspark. Forslaget åbnede mulighed for at opføre en ekstra etage på bebyggelsen og dermed finansiere renoveringen af utætte tage.
Tirsdag eftermiddag var der indkaldt til dialogmøde i fælleshuset i Sejlgårdspark. Her kom repræsentanter fra Pensam, Furesø Kommune og beboere i Sejlgårdspark. Budskabet var et helt andet, end det forventede. Pensam meddelte, at man trækker lokalplansforslaget og dermed dropper ønsket om at bygge en ekstra etage på Sejlgårdspark. 
Udvalgsformand Bettina Ugelvig (A) var til stede ved dialogmødet og var ikke overrasket.
– Der skete det, at Pensam henvendte sig til Furesø Kommune dagen før mødet og gav udtryk for, at man ikke længere ønskede en ny lokalplan, fortæller Bettina Ugelvig.
At mødet alligevel blev afholdt skyldtes et behov for, at beboerne og Pensam fik diskuteret situationen med de utætte tage igennem.
Bettina Ugelvig oplyser, at Furesø Kommune har stillet krav til arkitekturen i forhold til en ekstra etage.
– Vi vil have noget træ på i stedet for kun plader, siger Bettina Ugelvig.
Pensam stod med en dyrere projekt end forventet og valgte altså at trække stikket.
Nu forestår der en proces med renovering af tagene og etablering af LAR-løsninger. Huslejen kommer også i spil, men den slags skal ind over Huslejenævnet.
Næstformand for Udvalget for Plan- og Byudvikling, Egil Hulgaard (C), glæder sig over udviklingen.
– Som politiker er jeg glad for, at PenSam har trukket sin ambition tilbage. Beboerne var ikke inddraget tilstrækkeligt tidligere og vi ville have fået en stor mængde beboerklager over byggeriet, der ville have sat os i en svær politisk situation. Her skulle vi have afvejet hensynet til beboerne kontra ønsket om at fortsætte i de eksisterende byområder fremfor i jomfrueligt land. Så tak til PenSam for at trække forslaget til udbygningen tilbage, siger Egil Hulgaard (C)..

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder

1 kommentar til “Kovending – Pensam trækker lokalplansforslag”

  1. Steen Løcke

    Det var en kæmpe lettelse, nu ser vi frem til at Pensam leverer på vedligeholdelse. Det er så tiltrængt!
    Tak “Alt om Furesø” for at skrive om vores bekymringer.

Der er lukket for kommentarer.