Kreaturbroen skal skridsikres

Kreaturbroen er snart klar til brug. Men først skal den skridsikres

Den meget omdiskuterede kreaturbro over det fredede dige i Ryget Skov forventes indviet i starten af juni. For nu forpagtningsaftalen på plads.
Af Mikkel Kjølby
Græsningsprojektet på Baunesletten kan snart tilføje endnu et område.
For de tre hektar indhegning i Ryget Skov har hidtil været forbudt land for kreaturerne, men nu er tilladelsen kommet.
– Inden kommunen gik i gang med at etablere hegn, kreaturovergang, mm. har vi haft en tilkendegivelse fra Naturstyrelsen om at de ca. 3 ha som nu er indhegnet i Ryget Skov kunne indgå i folden. Nu har vi den endelige forpagtningskontrakt på plads og er derfor snart klar til at åbne op til folden i Ryget Skov, skriver Furesø Kommune til Alt om Furesø.


Kreaturbroen kostede ca. 50.000 kroner at etablere, men fremstår ikke i færdig stand. Inden en åbning af broen skal der skridsikkert lag på.
– Kommunen venter på levering og påsætning af nogle måtter på kreaturovergangen, som sikrer at dyrene kan stå fast på overgangen i vådt vejr, forklarer Furesø Kommune, som forventer en snarlig åbning af indhegningen i Ryget Skov.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder

2 kommentarer til “Kreaturbroen skal skridsikres”

  1. Niels Teinhart

    Jeg forstår godt tanken bag projektet, men jeg må indrømme, at jeg har svært ved at se den nuværende kreaturbro fungere optimalt i praksis.

    Efter min mening virker broen både for smal, for stejl og generelt ikke særligt gennemtænkt i udførelsen. Når man arbejder med dyr, handler det jo ikke kun om, hvad der teknisk set kan lade sig gøre, men også om hvad dyrene faktisk føler sig trygge ved at bruge.

    Selv med skridsikre måtter har jeg svært ved at forestille mig, at køerne frivilligt vil vælge at gå over broen, især i vådt føre.

    Måske er det også et meget godt eksempel på, at man i sådan et projekt burde have haft en landmand eller folk med praktisk erfaring med kreaturer mere med på råd – og ikke kun set det som en almindelig tømreropgave. For der er trods alt forskel på at bygge en bro til mennesker og en overgang, som dyr rent faktisk vil bruge.

Der er lukket for kommentarer.