Leder af Mikkel Kjølby. Stifter og redaktør af Alt om Furesø.
Onsdag den 26. marts skete det så. Det mest omdebatterede emne i Værløse-delen af Furesø Kommune kom til en konklusion, da et smalt flertal i Furesø Byråd vedtog en indhegning af et 17 hektar stort område ved Baunesletten, Farum Sø og en lille del af Ryget Skov.
Det tog næsten et år at komme så langt!
Noget kunne tyde på, at man slet ikke var opmærksom på, at der ville komme modstand, hvilket er besynderligt i betragtning af, at der to gange tidligere forgæves er snakket om indhegninger på stedet.
Borgermødet den 2. april 2024 var et informationsmøde – ikke et dialogmøde. De fremmødtes mulighed for at komme med indvendinger var begrænset til Post-Its. Der var en sær mumlen under det møde. Så da Sarah Rødbroe-Thrane tog ordet og varslede en underskriftsindsamling imod planerne, eksploderede det hele. Mødet var slet og ret en katastrofe.
Kort efter skiftede Konservative og Venstre holdning for at respektere borgernes holdning til indhegningen. I efteråret 2024 fremstod planen vingeskudt.
Med et år til kommunalvalget var der ikke nogen vej tilbage for borgmesterpartiet Socialdemokratiet. Der skulle findes en løsning, som på en eller anden måde kunne stille Enhedslisten, SF, DN Furesø og ikke mindst Radikale Venstre nogenlunde tilfredse. Måske kunne man endda formilde modstanderne og få dem med på et eller andet niveau. Der er blevet brugt uendeligt mange timer på at drikke kaffe, gå ture med modstanderne, sætte streger på kortet osv. Men ak!
Den folkelige modstand i området er markant. Opbakningen nogenlunde lige så stor. Det har i den grad delt befolkningen i to lejre.
Den 17 hektar store indhegning til to køer vil næppe heller gøre den store forskel i forhold til biodiversitet og klimakampen. Det er vanskeligt at finde en ekspert, som vil lægge hovedet på blokken og slå fast, at afgræsning er bedre end afbrænding og naturpleje, når området er så lille. Køernes efterladenskaber er nemlig nøglen og hvis de ikke flytter sig ret meget, så bliver der ikke spredt ret meget biodiversitet.
Det forholder sig helt anderledes, hvis man tager et stort område. Så er der ingen som helst tvivl. Afgræsning er bedst. Med længder!
Og det hele startede jo med et stort område. Nærmest bestemt 100 hektar fra bredden af Farum Sø i Værløse over Baunegården, Baunesletten, Ryget Skov, Præsteskov, Sortemosen, Gretteshøj og Præstegårdsjordene i Farum.
Visionen fik i sin tid navnet Stor Natur, og Furesø Kommune satte 1,5 mio. kr. af til det.
I den nærmeste fremtid vil der blive afholdt endnu en markvandring på Præstegårdsjordene i Farum. Det er den næste potentielle slagmark, men umiddelbart ser der ikke ud til at være samme modstand som i Værløse.
Lykkes det at få en indhegning i Farum, så er man endnu et skridt af vejen. Tilbage er så Naturstyrelsens områder.
Naturstyrelsen sagde klart nej tak til at lade hele Ryget Skov og Præsteskov indgå i en indhegning til store græssere. Naturstyrelsen havde undersøgt skoven og ikke fundet grundlag for at sætte græssere ud i skoven, som er udlagt til urørt skov. End ikke et ministerbesøg ændrede på dette. Magnus Heunicke var mere optaget af de lokale havørne.
Men altså!!
Kloden drejer. Verden ændrer sig. Folk ændrer mening. Stor Natur er ikke opgivet.
Det er i denne sammenhæng, man skal se den kommende indhegning på Baunesletten. Det er en trædesten, som kan gøre noget mere muligt.
Det kunne jo være, at brugene af Baunesletten vænner sig til det. Måske vil næste generation være mildere stemt.
Noget lignende har Furesøs politikere været præsenteret for i Høje Gladsaxe, hvor en fold er blevet udvidet.
Det vil naturligvis kræve, at folden ved Baunesletten bliver en succes i forhold til faglighed, menneskelighed og ikke mindst dyrevelfærd.
Forudsætningerne for det synes noget vanskelige med så mange vrede naboer.
