Legeplads eller ej – Sådan gik afstemningen

Den foreslåede legeplads ved Vulkanen bliver ikke til noget. Skitse: Klassik

Der var ikke flertal for forslaget om en legeplads ved Vulkanen. Forslaget blev nedstemt ved Grundejerforeningen Nørreskov Parks ekstraordinære generalforsamling den 4. juni.
Af Mikkel Kjølby
Der kommer ikke en legeplads på Byfælleden Nørreskov Park. Det står klart efter den ekstraordinære generalforsamling i Grundejerforeningen Nørreskov Park onsdag den 4. juni.
Forslaget skulle bruge 58 stemmer for at opnå det nødvendige 2/3-dels flertal, men fik 49.
Det skete efter en debat, hvor der blev givet udtryk for skepsis overfor mulig støj og uro på legepladsen.
Legepladsudvalget under grundejerforeningen havde brugt ganske mange resurser på at få fremstillet forslaget, som stod til en samlet pris på 1,5 mio. kr., men forventedes gennemført med en egenfinansiering på 10 procent – resten skulle findes gennem fonde og sponsorer.
Legepladsen var planlagt til at skulle placeres ved Vulkanen, og var tænkt som et samlingspunkt for store og små i grundejerforeningen, som dækker Højeloft Vænge, Langkær Vænge og Mosegård Park.
Et andet forslag om at nedrive to gyngestativer og renovere to mindre legepladser ved Mosegård Park blev vedtaget med en stemmes flertal. Det koster 80.000 kr.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *