Biodiversiteten på Flyvestation Værløse er enorm og for nylig kom nye arter til.
Naturplejelauget Bombefoldene har tre folde, som afgræsses af får og lam fra Furesø Kommunes Driftsgård.
I hver fold har Anna Bodil Hald indhegnet et hjørne og plantet et træ af arten Skovlind.
– Jeg har plantet en lind i hver af de tre indhegnede trekanter. Her skal de have ro og fred for fårene og rådyrene, så de kan vokse sig store og stærke, fortæller Anna Bodil Hald.
Projektet har en lang tidshorisont. Det vil tage mindst 20 år før de tre lindetræer er store nok til at slippe ud af indhegningen.
– Jeg fandt de tre lindetræer i Kattinge ved Roskilde. Det er af samme art, som vi finder på Madses Bakke i Hareskoven, forklarer Anna Bodil Hald.
Lindetræer får tid og plads ved Bombefoldene
Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest