15-årige Line Tang Pjetursson blev noteret for sin tredje ungdomslandshold, da hun vogtede målet for U17-landsholdet i en testkamp mod Tyskland.
Af Mikkel Kjølby
Tilbage i 2017 startede Line Tang Pjetursson til fodbold i Værløse Boldklub. Hun spillede i flere år med drengene, men skiftede til FC Nordsjælland for at spille for pigehold.
I foråret 2025 skrev hun sin første kontrakt med FC Nordsjælland, hvor hun spiller på U19-ligaholdet.
Søndag den 14. september blev Line noteret for sin tredje ungdomslandskamp. Det danske U17-landshold spillede en testkamp mod Tyskland på Flensborg Stadion. Det blev til et nederlag på 1-2.
Line har tidligere spiller to U16-landskampe. Det var en 3-0 sejr over Sverige den 16. november 2024 og et nederlag på 1-2 til England på udebane den 9. februar 2025.
FC Nordsjælland beskræver den 15-årige (snart 16- årige) keeper, som dygtig med spillet for fødderne, hvor hendes gode tekniske færdigheder betyder, at hun evner at spille forbi førstepresset. Dertil er hun en utrolig dygtig shotstopper, da hun er hurtig på stregen og har gode hænder.
I forbindelse med underskrivelsen af kontrakten med FC Nordsjælland fortalte Line om sin karriere.
– Fodbolden startede i 2017 i Værløse Boldklub og meget er sket siden, men jeg er utrolig stolt over, hvor jeg er nu. Det er fantastisk at være en del af FC Nordsjælland – trænerne er virkelig dygtige, træningsmiljøet er rigtig godt og kulturen er fantastisk at være en del af, fortalte Line tang Pjetursson til fcn.dk
– Jeg ser frem til at kunne fortsætte min gode udvikling, hvor jeg kan læne mig op ad alle de dygtige folk, som er her i FCN. Og så er den store drøm, at jeg en dag bliver en del af Kvindeliga-holdet og får seniordebut for FC Nordsjælland, lød det videre fra Line.







