Lions Furesø er i samarbejde med Meny i Værløse klar til at starte dette års julehjælp. Lions og Meny har i de seneste år hjulpet familier.
Kim Mortensen og Lions Furesø har flere år samlet ind til julehjælp.
– Vi ved fra de tidligere indsamlinger, at behovet for støtte er stort, og at mange borgere har benyttet sig af muligheden for at give et bidrag og dermed glædet familier her i kommunen til en gladere jul. Vi håber, at opbakningen til indsamlingen bliver stor igen i år, siger Kim Mortensen fra Lions Furesø.
Selve indsamlingen foregår ved hjælp af nogle blå brikker, der er anbragt på en tavle, som står klar i Meny fra fredag den 30. november.
Man støtter familierne ved at tage en (eller flere) brikker fra tavlen og derefter betale for den ved en af kasserne sammen med de øvrige varer.
Indsamlingen slutter torsdag den 19. december. Derefter vil Meny pakke varerne til julekurve, som Lions Furesø afleverer til præsterne her i Furesø
Præsterne er et vigtigt led i fordelingen af hjælpen og sørger for, at julekurvene gives til de modtagere, der har størst behov.
Lions Furesø og Meny er klar til at hjælpe trængte familier til en gladere jul
Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest